Ny Carlsberg Glyptoteks Tilblivelse
Fortalt af Carl Jacobsen

52 ANDEN PERIODE bekj endte »Studenten«, hvis Spor længe havde været tabt, og som nu fremtraadte i sin fulde Herlighed. Det skulde nu i October 1889 sæl- ges paa Auction i Kolin, og de tyske Kunstskrifter udtalte Glæden over at det var havnet i Tyskland og Haabet, at det maatte blive erhvervet til ct tysk Museum. Hvor fristende det kunde være at forsøge at faae et saa skjønt Bil- lede af Rembrandt til Danmark, opgav jeg dog strax enhver Tanke om at kjøbe det, da det deels vilde blive kostbart, og vel egentlig ikke hørte ind under Glyptotekets Ramme. Mine Alfer havde dog bestemt anderledes, jeg skulde have denne Rembrandt enten jeg vilde eller ei. Om Søndagen, som Auctionen skulde være om Tirsdagen, gik jeg med min Ven Andreas Weis en Fodtur i Skovene ved Fuursøen. Vi spiste Prokost i Frederiksdals Kro og skulde tage hjem med Toget fra Lyngby. Da Tjenestepigen, som sikkert har været en forklædt Alf, bragte Frokosten ind, bemærkede jeg, at hun talte med Accent, og sagde til hende: »De er ikke fra Danmark«. Nei, hun var fra Kassel. Andreas Weis og jeg mødtes med Øinene og sagde til hinanden »Rembrandt«, som det Navn, der fremfor andre i vor Bevidsthed er knyttet til denne By. Der er som bekj endt en udsøgt Samling Rem- brandter i Kassel. Jeg tog Anledning til at fortælle min Ven om »Studenten«, som skulde sælges om Tirsdagen i Kölln, men som jeg havde opgivet at tænke paa. Weis, som øiensynlig ogsaa var besat af en Alf, mente dog, at det var urigtigt, at jeg havde ladet denne Chance gaae tabt. »Kunde det ikke g'jøres godt endnu«. Nej, sagde jeg, jeg kan virkelig ikke reise i Aften til Kölln, desuden havde jeg ikke Penge hos mig, og det var Søndag, mit Kontor var lukket, del var ørkesløst at tale mere om den Ting. Alferne vilde dog ikke give sig, og Weis svarede: I Lyngby boer Karl Madsen, maaskee