Ny Carlsberg Glyptoteks Tilblivelse
Fortalt af Carl Jacobsen

ANDEN PERIODE 53 han kunde reise strax; naar vi skyndte os til Lyngby, kunde han endnu naae at komme med Aftentoget. Vanskeligheder spore; jeg blev vist selv besat af en god Alf og fik Lyst til at prøve, om det virkelig kunde lykkes. Da vi kom til Lyngby, var Karl Madsen ikke hjemme, og de kostbare Minutter svandt linder en ængstelig Spænding. Endelig kom han, og vi forrettede vort Ærinde. Nu ved man, at det at tale til Karl Madsen om at kjøbe en Rem- brandt er som at sætte en Svovlstik til en Troldkjærling. Han futtede da ogsaa strax. Han vilde gjerne paa staaende Fod reise til Kölln, naar det gjaldt Rembrandt, men han havde rigtignok uheldigviis ikke Reisepenge liggende parat i sin Skuffe. Heller ikke dette skræmmede Alferne. I Weis’ Jernskab i Cultusministeriet var der Penge. Han havde rig- tignok ikke Nøglen hos sig, og han boede paa Frederiksberg, men maaskee kunde det lykkes, at naae ud paa Frederiksberg, hente Nøglen, ile til Ministeriet og komme tidsnok til al bringe Karl Madsen Pengene paa Banegaarden. Det lykkedes altsammen. Jeg kunde disponere over20,000 Mark; men det var dog maaskee for lidt; jeg maatte da hellere gjøre en yderste Kraftanstrængelse og sige 30,000; men udover 32,000 maatte Karl Madsen absolut ikke byde. Han reiste og saae Billedet førend Auctionen, det var virkelig Penge værdt. Men Buddene gik over den aftalte Grændse, Slaget ved Marengo var tabt. Men nu traadte den gode Alf til og sang i Ørerne paa Karl Madsen ligesom den hvide Dame til George Brown: Byd til, Byd til! og villie- løs under de høiere Magter bød han til c. 40,000 M. og Glyptoteket fik Billedet. Alferne gjorde virkelig her deres Sager godt!