Den Danske Porcelænfabrikations Tilblivelse 1878

4 10 wohnen begeben wollen«. Der lovedes dem store Friheder, naar de blot vilde komme til Danmark, og det er da ganske naturligt, at Landets egne Børn fik tilsvarende Friheder, naar de vilde anlægge Fabrikker. Steentøisfabrikken flk Ret til at grave efter Leer overalt i Danmark og Toldfrihed for Alt, hvad den behøvede at indføre udenlands fra; dens Folk bleve fri for Militairtjeneste og tildeels skattefri, dens Mester1 fri for alle borgerlige Bestillinger og Tynger o. s. fr. Med disse, om det saa tør siges, almindelige Privilegier nøiedes Fabrikken imidlertid ikke. Foruden, som ovenfor an- ført, at være monopoliseret med Hensyn til Steentøis-Tilvirk- ningen i Danmark, fik den saa godt som Monopol ogsaa paa , al anden ceramisk Kunst. Det hedder nemlig i Privilegiet (g 9): »Og saafremt Interessenterne kunne efterdags finde paa at anlægge og oprette paa samme Plads andre Fabrikker af Leer- eller Steen-Arbeide, saasom fine Tobakspiber og andet mere, hvilket Interessenterne skulle beflitte sig paa at bringe til den Fuldkommenhed og Bonitet som Delfs, Hollandsk og Sachsisk Arbeide, saa ville vi allernaadigst, at Interessenterne i dette Manufactur endog derpaa tillige med de andre maa er- holde Frihed og Privilegium.« Af endnu større Betydning var dog Privilegiets fjerde Paragraf, der i hele sin charakteristiske Skikkelse lyder som følger: 1 Og som Interessenterne have det Haab, med Tiden ei alene af dette Manufactur at forsyne det ganske Rige med deslige hollandsk Sleentøi, men endog at bringe det saa vidt, at deraf kan sendes og forhandles til fremmede Steder, saa befrygte de dcg derhos, at mis- undelige Mennesker, for ikke at see dette Værks Opkomst og Frem- gang, endogsaa med deres egen Skade og Forlis, skulle hidbringe og sælge saadanne Varer ringere, end det er muligt dem at forarbejde, , s aa ville Vi allernaadigst, at alle saadanne Varers Indførsel fra frem- mede Steder her i Vort Rige Danmark ganske skal være forbudne; dog ville Vi allernaadigst tillade Vedkommende, som hidindtil have 3 Johann Wolff var »auss Holstein im Ampt Segeberg geburtig« og altsaa ingen Udlænding, men dette synes efter en Erklæring (af 2. Novbr. 1722) over det ansøgte Privilegium af dømme næsten at være betraglet som en Mangel ved ham; det hedder nemlig, »at omendskjønt Mester Johann Wolff ellers skal være fra Holsteen, dog har lært denne Fabrik uden- lands i Sachsen og de allernaadigst udi Forordningen belovede Reise- og andre Omkostninger nu spares, kunde han nok privilegeres som en fremmed Fabrikant, der ellers hidkom«.