Den Danske Porcelænfabrikations Tilblivelse 1878

9 Indflydelse paa den senere Porcellainstilvirkning lier, selv om det nu ikke lader sig paavise, og i alt Fald faaer man ved at undersøge denne Fabriks Tilblivelse og Udvikling et godt Ind- blik i Datidens Maade at drive Industri paa, hvad der til den rette Forstaaelse af Meget nedenfor ikke er uden Betydning. Erindres maa det endelig, at den her omhandlede Fabrik af Samtiden uden videre kaldtes «Porcellainsfabrik«, skjønt den ikke var det. - Det var et Interessentskab1, som i 1722 indgav det oven- for nævnte Andragende; det bad om Intet mindre end om en Grund til at bygge Fabrikken paa og et Privilegium for dens Virksomhed, og Alt blev indrømmet. Frederik IV var gunstig stemt mod Foretagendet, hvad jo allerede kan sees deraf, at han betalte de af Johann Wolff paa Frederiksberg gjorte For- søg. Under 27de November 1722 skjødede Kongen Interessent- skabet »en øde og ubebygget Plads, beliggende her i Staden imellem Cadette-Academiets Gaard og Gade paa den ene Side og hendes Høihed Prindsesse Charlotte Amalies Haveplads og den saakaldte Prindsessens Gade paa den anden Side, havende paa Pladsens ene Ende Store Kongens Gade og paa den anden Ende Dronningens Gade«, d. v. s. det betydelige, nu bebyggede Areal mellem Store Kongensgade, Fredericiagade, Bredgade og Marmorkirkens Grund. Under 21de December s. A. fik Inter- essentskabet dernæst et omfattende kongeligt Privilegium, der bl. A. forbød enhver Anden »saadant Delfs Porcelins eller Hol- landsk Steentøis Fabrik her i vort Rige Danmark i de første 30 Aar at oprette.-« Fabrikken blev monopoliseret og fik des- uden betydelige Friheder. . Frederik IV -ønskede Landets Industri fremmet. I 1704 havde han oprettet et Commercecollegium, hvis Instrux paa- lægger det, at det »stedse sine Tanker derhen retter, hvorledes Manufacturer kunde her i Landet blive vel indrettede«, og Aaret efter udstedte han lokkende »Privilegia flir auswärtige Manu- facturisten, welche sich in den Handelsstadten Danemarks zu 1 Bestaaende af Nicolai Buurmester (f Novbr. 1742 som Justitsraad og Raadmand i Kbhvn.), Hans Jørgen Kirchsteen (Hovedbogholder i Rente- kammeret), Jens Lassen (f før 1740 som Raadmand i Kbhvn.), Peter Wartberg (kgl. Veiermester paa Holmen, f før 1738) og Rasmus Æie- boe (Notarius publicus i Kbhvn., f ä*/io 1744«.