Den Danske Porcelænfabrikations Tilblivelse 1878
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
8
Nu gjaldt det ikke længere om selv at finde Hemmelig-
ligheden, men om at fravriste Sachsen den, og lidt efter lidt
trængte den trods alle Forsigtighedsregler ud over Europa. Ved
en fra Meissen undvegen Arbeiders Hjælp blev der 1720 grund-
lagt en Porcellainsfabrik i Wien, og herfra kom Hemmeligheden
til Höchst am Main (1740), til Fiirstenberg (1750), Berlin (1750),
Baden (1753), Frankenthal (1755) o. s. v. I bestandig videre
Kredse spredtes Kundskaben til at lave Porcellain, men der
hvilede stadig ligesom et Slør over de opstaaede Fabrikker.
Deres Virksomhed betragtedes som en Statshemmelighed. De
levede ved Statsmidler, og deres væsentlige Opgave var at
sprede Glands over det Fyrstehuus, i hvis Land de laa.
Under saadanne Forhold var der noget for enhver Fyrste-
slægt Tillokkende i at have en Porcellainsfabrik; man skyede
ikke Ofre i saa Henseende, og det vilde da næsten være mere
end forunderligt, om der ikke ogsaa i Danmark var gjort i alt
Fald Forsøg paa at lave Porcellain lige saa tidlig som anden-
steds, og det er der.
Allerede 1722 see vi i de paagjældende Regnskaber, at
der efter allerhøieste Befaling er udbetalt »dem Porcellainmacher
Johann Wolff ftir seine gehabteMiihe und Arbeit« 100 Rdr.,
og Slotsforvalteren paa Frederiksberg fik samtidig noget over
120 Rdr., som han havde lagt ud »fur den Porcellainmacher«,
der blandt Andet havde faaet Kostpenge af ham fra 1ste No-
vember 1721 til 30te Juni 1722, 1 Rdr. om Ugen.
Det seer herefter ud, som om Frederik IV i 1721 havde be-
gyndt med at lave Porcellain paa Frederiksberg, men saaledes
forholder det sig dog næppe. Den saakaldte Porcellainsmager
har næppe gjort, hvad vi nu kalde Porcellain; thi i et Andra-
gende, der i September 1722 indkommer til Kongen om Op-
rettelsen af en »Delfs Porcelins eller Hollandsk Steentøis Fabrik«
hedder det, at den udsete Fabrikmester, Johann Wolff, »Prøver
af samme Arbeide for Eders Kongelige Majestæt allerunderdanigst
haver aflagt«. Johann Wolff har lavet Steentøi, og hans Virk-
somhed hører altsaa ikke herhen, hvor vi navnlig skulle be-
skæftige os med Porcellain, men desuagtet turde det maaskee
ikke være uden Interesse at dvæle ved den Fabrik, han kom
til at forestaa. Thi dette vist nok første større Hjemsted for
den ceramiske Kunst i Danmark og Norge har sikkert haft