ForsideBøgerDen Danske Porcelænfabrikations Tilblivelse 1878

Den Danske Porcelænfabrikations Tilblivelse 1878

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 66 Forrige Næste
14 var »der Fabriqueur oder Meister« løbet sin Vei. Ovnen laa paa Krøyers Plads paa Christianshavn; den var 16Vs Ålen i Omkreds og 6 Ålen høi. Det var under Christian VI, at dette Forsøg paa at faa en Porcellainsfabrik i Gang blev gjort, og da denne Konges Re- gering udmærker sig ved at være gavmild, for ikke at sige ødsel, navnlig over for tydske Projectmagere, der udgave sig for at kunne ophjælpe Landets Industri, er det næsten selv- følgeligt, at der i den blev gjort flere Forsøg ogsaa paa Cera- mikens Omraade. Midtpunktet i disse er imidlertid ikke Til- virkning af ægte Porcellain. Der opstaaer en ny »falsk« Por- cellainsfabrik, en Fabrik for Tilvirkning af Porcellainsovne, men i dennes Locale tilvirkedes senere det vist nok første i Danmark forfærdigede ægte Porcellain. Et af de Slotte, som Christian den VI’s bigotte og hof- færdige Dronning foranledigede opført, var det pragtfulde Christiansborg, som allerede i 1794 blev et Rov for Luerne. Det var under Bygning fra 1733 til 1740, og til det behøvede man Porcellainsovne. Man havde tidligere faaet (som man da vedvarende fik) saadanne fra »Porcellainsfabrikant« Johann Peter Behn i Hamburg, men man maatte selv kunne lave dem, og der blev derfor skrevet til Landets Gesandt i Wien, at han skulde skaffe to brugelige Mænd dertil. Det gjorde han, og i August 1737 kom Pottemagerne Johann Braun og Balthazar Kurmeyer til Kjøbenhavn. Det gjaldt nu om at skaffe dem et Værksted, og efter at man først havde haft Tanken henvendt paa Frederiksberg, foreslog Hofbygmester Nicolai Eigtved at lægge Ovnfabrikken i Ryssensteens Bastion, den sidste Bastion i Volden omkring Kjøbenhavn hen imod Langebro. Nogle, og- saa fra Wien hentede Smede havde Værksted der, og der havde Kjøbenhavns første Kalkbrænderi ligget. De to Ovnmagere, der hver fik en Gage paa 150 Rd. om Aaret, og Billedhugger Joseph Hacke, der i 1738 ansattes med en særlig Løn af 300 Rd., arbeidede nu i Bastionen, men de kunde ikke tilfredsstille de Krav, der stilledes til dem, og man saae sig derfor om efter nye Kræfter. Man henvendte sig til Porcellainsfabrikken i Store Kongensgade, men Inter- essentskabet vilde ikke give Slip paa den Mand, man ønskede, en Søn af Mester Pfau; saa søgte man hinsides Sundet, og her