Den Danske Porcelænfabrikations Tilblivelse 1878
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
15
fik man »den Porcellain-Meister Nicolay Ferdinand, welcher
in Schweden die Porcellain-Fabrique vorgestanden«. Han kom
hertil i Slutningen af 1739 og gjorde som Prøvestykke en
pyramideformet Ovn til Frederiksberg. Han og Hacke bleve
satte over Fabrikken, som, for at skaffe den større Plads, flyt-
tedes til det »Fursmannske« Huns bag ved Charlottenborgs
Have, omtrent hvor nu Mønten ligger; der blev bevilget 800 Rd.
til Fabrikkens Indrettelse, og Ferdinand og Hacke fik tilsammen
600 Rd. om Aaret. To om at styre Fabrikken var imidlertid
for meget; de bleve uenige, og Hacke afskedigedes (1741).
Nu var Ferdinand alene, men heller ikke under ham synes
Virksomheden at have haft Fremgang. I 1742 forskreves der
10 Porcellainsovne fra Dresden, og i 1747 afskediges den i
1737 forskrevne Johann Braun. Han var indkaldt, hedder
det, for paa fri Haand at forme store Porcellainsovne af Leer;
men i flere Aar vare saadanne ikke bievne gjorte til Residens-
slottet, og de vilde maaskee ikke mere blive forlangte. Braun
var overflødig, saa meget mere, som de mindre Ovne uden
hans Hjælp kunde formes i Jernkasser. Han fik 150 Rd. som
Reisepenge tilbage til Wien.
Hermed var Fabrikkens Virksomhed vist nok væsentlig af-
sluttet. Da der er anden Brug for det Fursmannske Huns,
bliver den flyttet tilbage til Ryssensteens Bastion, hvor der i
Mellemtiden havde været et Væveri, og den 13de Octbr. 1749
døer Ferdinand, efter halvandet Aars Svaghed, af Slagflod. Hans
Enke faaer 100 Rd. i Pension, og Regeringen afkjøber hende
desuden en færdig blaa- og hvid-glasseret Ovn, ligesom de i
Værkstederne værende Værktøier og Former. Ovnfabrikken i
Ryssensteens Bastion eller, som den ogsaa kaldes, Fabrikken
ved Blaataarn var overflødig, og den omdannes, i alt Fald til-
deels, til Værksted for Hof-Billedhugger Petzholdt, den Samme,
der frembragte den Mercur og Neptun, som fik Plads ved Op-
gangen til Kjøbenhavns Børs.
Vi ere herved komne ud over Christian VI’s Regering og
maa derfor vende tilbage for at meddele, at en Tydsker med
det ominøse Navn Hunger i 1737 blandt andre Ting tilbyder
»at oprette et Manufactur for gjennemsigtigt Porcellain saa
godt som det Sachsiske«; han vil gjøre nogle Prøver i Kongens
Nærværelse. Tilbudet, skulde man tro, var fristende, men det