Den Danske Porcelænfabrikations Tilblivelse 1878

15 fik man »den Porcellain-Meister Nicolay Ferdinand, welcher in Schweden die Porcellain-Fabrique vorgestanden«. Han kom hertil i Slutningen af 1739 og gjorde som Prøvestykke en pyramideformet Ovn til Frederiksberg. Han og Hacke bleve satte over Fabrikken, som, for at skaffe den større Plads, flyt- tedes til det »Fursmannske« Huns bag ved Charlottenborgs Have, omtrent hvor nu Mønten ligger; der blev bevilget 800 Rd. til Fabrikkens Indrettelse, og Ferdinand og Hacke fik tilsammen 600 Rd. om Aaret. To om at styre Fabrikken var imidlertid for meget; de bleve uenige, og Hacke afskedigedes (1741). Nu var Ferdinand alene, men heller ikke under ham synes Virksomheden at have haft Fremgang. I 1742 forskreves der 10 Porcellainsovne fra Dresden, og i 1747 afskediges den i 1737 forskrevne Johann Braun. Han var indkaldt, hedder det, for paa fri Haand at forme store Porcellainsovne af Leer; men i flere Aar vare saadanne ikke bievne gjorte til Residens- slottet, og de vilde maaskee ikke mere blive forlangte. Braun var overflødig, saa meget mere, som de mindre Ovne uden hans Hjælp kunde formes i Jernkasser. Han fik 150 Rd. som Reisepenge tilbage til Wien. Hermed var Fabrikkens Virksomhed vist nok væsentlig af- sluttet. Da der er anden Brug for det Fursmannske Huns, bliver den flyttet tilbage til Ryssensteens Bastion, hvor der i Mellemtiden havde været et Væveri, og den 13de Octbr. 1749 døer Ferdinand, efter halvandet Aars Svaghed, af Slagflod. Hans Enke faaer 100 Rd. i Pension, og Regeringen afkjøber hende desuden en færdig blaa- og hvid-glasseret Ovn, ligesom de i Værkstederne værende Værktøier og Former. Ovnfabrikken i Ryssensteens Bastion eller, som den ogsaa kaldes, Fabrikken ved Blaataarn var overflødig, og den omdannes, i alt Fald til- deels, til Værksted for Hof-Billedhugger Petzholdt, den Samme, der frembragte den Mercur og Neptun, som fik Plads ved Op- gangen til Kjøbenhavns Børs. Vi ere herved komne ud over Christian VI’s Regering og maa derfor vende tilbage for at meddele, at en Tydsker med det ominøse Navn Hunger i 1737 blandt andre Ting tilbyder »at oprette et Manufactur for gjennemsigtigt Porcellain saa godt som det Sachsiske«; han vil gjøre nogle Prøver i Kongens Nærværelse. Tilbudet, skulde man tro, var fristende, men det