ForsideBøgerDen Danske Porcelænfabrikations Tilblivelse 1878

Den Danske Porcelænfabrikations Tilblivelse 1878

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 66 Forrige Næste
40 Charakter. Den 1ste Marts 1780 aabnedes endelig Fabrikkens Udsalg, en Begivenhed, der i et af Datidens Blade besynges i et latinsk Digt. Det i saa lang Tid tilstræbte Maal var naaet: nu var der dansk Porcellain at faa for Enhver, som havde Penge til at betale det med. Det var de samme Personer, der havde styret Fabrikken før 1779 og efter 1779, og det var da ogsaa det samme Mærke, der sattes paa de tilvirkede Gjenstande, tre bølgede Linier, som efter Nogle have Hensyn til Øresund og efter Andre skulle be- tyde de tre danske Strømme: Øresund, Storebælt og Lillebælt. Mærket er utvivlsomt almindelig bekjendt, men det kan dog vist nok have nogen Interesse her at gjengive et Par Mærker, der ere hentede fra bestemte Gjenstande. Hosstaaende Mærke findes bag paa den ovenfor omtalte, af Luplau modellerede Buste af Juliane Marie — jet er altsaa fra 1781 — og det neden- for gjengivne findes under Foden paa en siddende, malet Juno, der opbevares paa Rosenborg i Christian Vil’s Værelse. Som det vil sees, findes der forneden ved Stregerne en Figur, der seer ud som et S, mærkeligt nok det samme Bogstav, som vi traf paa < ved Undersøgelsen af Fourniers Porcellam. Her kunne vi imidlertid ikke som der henvise til Scip- sCc tius- Under 27de Juli 1785 ansøgte han rigtig nok ” * * om at blive ansat ved Fabrikken som Miniaturmaler med 3 ä 400 Rd. i aarlig Gage og eget Værelse £ J og, skjønt man ikke gik ind herpaa, blev det udtalt, at, hvis han vilde, kunde han arbeide som Blomster- maler mod Betaling stykkeviis og i Værelse med de øvrige Malere. For saa vidt kan det altsaa være, at han har arbeidet paa Fabrikken, da den her nævnte Junofigur blev til1; men de’t paagjældende S paa de Fournierske Kopper var paamalet, her er det fordybet i Massen: det er altsaa ikke et Maler-, men et Formermærke. Med denne negative Bestemmelse er imidlertid Gaaden ikke løst. Men foreløbig kan ingen anden For- 1 Sciptius døde i Kjøbenhavn 1795. For at redde sig ud af et Huus, der brændte, sprang han ud af et Vindue, og det blev hans Død. (Efter Weinwich.)