Den Danske Porcelænfabrikations Tilblivelse 1878

41 klaring gives; de danske ceramiske Mærker ere kun lidet op- lyste. Betegnende i saa Henseende er det jo, at vi t. Ex. ikke kjende hverken den Fortlingske eller den Gierløvske Fabriks Mærke. Beretningen om den danske Porcellainsfabrikations Tilbliven er hermed ført til Ende, men endnu er der som Afslutning paa denne Studie et Par Bemærkninger at gjøre. Som ovenfor udtalt, syntes den almindelige Mening paa Veie til at forandre Anskuelse om, hvor vidt den tidligere brugte Maade at understøtte Landets Industri paa, var den rette. Overfor Forholdet til den kongelige Porcellainsfabrik kom dette nu rigtig nok ikke frem, ja Kongen rescriberede endnu under 12te Januar 1780, at det skulde forbydes at ind- føre fremmed Porcellain, et Forbud, fra hvilket kun det chine- siske Porcellain undtoges. Men Svingningen var dog kraftig tilstede, og den gav sig Udtryk bl. A. i Toldforordningen af 1ste Februar 1797, der grundigt rensede op imellem de be- staaende Indførselsforbud. Bl. A. blev det nu tilladt at indføre al Slags eensfarvet Steentøi og Fajence, hvilket fik en betydelig Indflydelse paa de forskjellige Fajencefabrikker. Det var Jacob Stentzler og Jes Diderichsen, som havde kjøbt Fortliugs Værker paa Amager; af dem døde den Ene, og den Anden gik fallit. Fabrikken kom 1777 paa andre Hænder (Bogtrykker N. C. Høpffners og Westerholts), og i 1797 eller 1798 skal den være gaaet ind. — Peter Hoffnagel, som tidligere havde tilvirket Fajence i Norge, fik 1765 Bevilling paa en Fa- jencefabrik ved Sortedamssø udenfor Kjøbenhavns Østerport. Han fik Ret til at gjøre de samme Arter Fajence, som Fortling havde faaet Ret til 1755, men hermed vilde han ikke nøies; han vilde ogsaa gjøre de Sorter, der vare forbeholdte den Gier- løvske Fabrik, og meente, at denne havde forbrudt sin Eneret. Det kom i den Anledning til Proces, der skal have ført til, at Gierløv mistede Eneretten, men Hoffnagel sin Formue, og her- med var hans Rolle udspillet. Tilbage at omtale staaer altsaa endnu kun det Gierløvske Værk i Store Kongensgade, og ogsaa om det hedder det, at Toldforordningen af 1797 bevirkede dets Ruin. For Resten var det fra c. 1772 ikke længere nogen Fajencefabrik, men en Steentøisfabrik. Garnisonsapotheker C. G. F. Clar i Rendsborg, der 1765 havde anlagt en Fajence-