Projektionsapparatet
og dets Anvendelse i Skolen

6 keglen ind i Objektivet. Kondensatoren er anbragt i Kameraets for- reste Væg, medens Objektivet er anbragt i et Rør R, som kan skydes ind over et andet Rør S. Glasbilledet anbringes i en Billedslæde. Kameraet skal være rummeligt, saa at det let kan optage I ”s- kilden. Lyskilden bestemmer i høj Grad Projektionsapparatets 1 do- evne, idet Projektionsbilledets Klarhed og Størrelse er afhængig af denne. Lyskilden maa give et kraftigt, hvidt. Lys, og den maa saa vidt mulig være punktförmig, d. v. s. have ringe Udstrækning. Den bedste Lyskilde er ubetinget det elektriske Buelys, der giver et stærkt, hvidt Lys, som næsten er koncentreret i et Punkt. Den bedste Erstatning for Buelyset er Kalklyset, som giver et inten- sivt, godt koncentreret Lys, og som kan anvendes i store Lokaler. Acetylenlyset er den trediebedste Lyskilde. Det er et hvidt, stærkt Lys, men Lyskilden har stor Udstrækning. Acetylenlyset egner sig kun for middelstore Lokaler. Foruden de nævnte Lyskilder anvender man til Projektion af Billeder: det elektriske Glødelys, Spritglødelys, Gasglødelys og Petroleumslys. Benytter man til Projektionen en kraftig Lyskilde, maa man und- gaa at se direkte paa Lyset. Medens Lyset centreres, bør man an- vende grønne eller blaa Briller. Billederne, som projiceres, er i Reglen Glasfotografier. Gode Glas- billeder bidrager i høj Grad til, at Projektionsbilledet bliver skarpt og tydeligt. Om et Projektionsbillede bliver mere eller mindre godt, beror altsaa paa Lyskilden, Linsesystemerne og Glasfotografiet. Dersom disse tre Faktorer er gode, bliver Projektionsbilledet klart, skarpt og rigtigt, og det kan tillige gøres saa stort, at en Forsamling af mange Mennesker paa engang er i Stand til at se det. Projektionsbilleder anvendes derfor meget i Forbindelse med Foredrag. Ogsaa i Skolens Tjeneste — navnlig i Udlandet — finder de en udstrakt Anven- delse, idet de er en fortrinlig Hjælp ved Undervisningen i Geografi, Zoologi, Botanik, Anatomi, Teknologi og Historie.