Projektionsapparatet
og dets Anvendelse i Skolen
Forfatter: Jacob Fischer
År: 1913
Forlag: V. Richters Forlag
Sted: København
Sider: 92
UDK: 778 Fis
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
22
af Arbejdstrykket bevirker, at Gastilstrømningen bliver mindre. I
Kammeret blandes Gassen og Ilten, hvorefter Luftblandingen strømmer
ud gennem Brænderens Mundstykke. Mellem Kammeret og Mund-
stykkets nederste Del findes der en gennemhullet Metalplade, som
hindrer Flammen i at slaa ned i Kammeret. Mundstykket ødelægges
efterhaanden ved Brug og maa da erstattes med et nyt. Foran Bræn-
derens Mundstykke bærer Lampen en Stift, hvorpaa Kalkcylinderen
anbringes. Ved Drevet A kan Kalkcylinderen hæves, sænkes eller
drejes om sin Akse, medens Afstanden fra Brænderens Mundstykke
reguleres af Drevet B.
Kalkcylinderen.
Kalkcylindren kan tildannes af et Stykke brændt Kalk (Kalkium-
ilte) eller Wienerkalk (brændt Dolomit o: Kalkium-Magniumkarbonat).
I Reglen anvender man dog Kalkcylindre, som fremstilles af Wiener-
kalk og Magniumkarbonat, og som faas i Handelen. Man kan selv
fremstille Kalkcylindre efter følgende Recept (Liesegang: Die Projek-
tionskunst):
Til 50 cm3 af en 10% Gummiarabicumsopløsning sættes 40 Draaber
Rapsolie, hvorefter Opløsningen hældes i 100 cm3 Vand. 100 g pul-
veriseret Wienerkalk blandes omhyggeligt med 40 g pulveriseret Mag-
niumkarbonat. Blandingen overhældes med ovennævnte Opløsning og
æltes godt, hvorefter Massen presses i Forme, hvori man langsomt
lader den stivne.
Kalkcylindre tiltrækker Fugtighed fra Luften og smuldrer hen; de
maa derfor opbevares i tættillukkede Beholdere, f. Eks. Blikdaaser
eller Glas, hvis Prop er tilsmeltet med Paraffin. Kalkcylindre maa
ikke opbevares paa for varmt et Sted.
I Stedet for Kalkcylindre anvender man ofte Kalkplader, der frem-
stilles og anvendes paa samme Maade som Kalkcylindrene.
Baade Kalkcylindre og Kalkplader erstattes nutildags hyppigt af
de saakaldte Pastiller. Disse har Cylinderform og er fremstillede af
de „ædle“ Jordarter (d. v. s. Ilter af Thorium, Zirkon, Cer etc.).
Kalklysets Fremstilling.
Dersom man til Fremstilling af Kalklys anvender Gas og Ilt fra
en Staalflaske, gaar man frem paa følgende Maade (Fig. 21):
Staalflaskens Kapper aftages, Reduktionsventilen forbindes med
Staalflasken, og Skruen R drejes til venstre, indtil den ikke længer