Lærebog I Styrmandskunster
eller Styrmandskunsten practisk og theoretisk forklaret, tilligmed de dertil fornödne Tabeller

 XXIV Kimmingen, og man veed, at Höiden af det Punkt man netop seer, er 120 Fod over Vandfladen, Öiet selv 18 Fod, saa söges: Afstanden for 120 Fod = 13.5 nærmest ~ 18 “ -5.2 “ Sum — 18* 7 eller Miil nærmest er Fyrtaarnets Afstand. Tabel 31. Brede og Længde hf Steder; denne Tabel er rettet efter de nyeste af lignende Slags, og de senere Kaart; i Middelhavet ere de af den franske Capitain Gautier 1816 og 17 Undersöge-Punkler anførte efter hans Ob- servationer. Havnetiden findes ogsaa her. Tabel 32. (Thomsons) betegnet Logarithm# til Breden og Polarafstanden, er Logarithme-Secanterne, hvorfra er draget Log. Radius; den kan altsaa ogsaa bruges til Beregningen af Brede, Misviisning og Klokkeslei, hvori Arithm. Compl. Log. Sinus og Cosinus forekomme, i det at Arithm. Compl. Log. Sin. findes ved at söge Graderne for neden; Arithm. Compl. Log. Cosin. derimod ved at söge Graderne for oven. Er Buen derimod over 90°, söges enten dens Supplement for neden, eller dens Complement for oven, hvor ogsaa Buerne indtil 140° findes anförte ved Siden af deres Complementer; thi Log. Cosecans af f. Ex. 105° = Log. Secans 15°; dette svarer med Forklaringen til Thomsons Tabeller, hvor det hedder, at Breden söges for oven, ligesom ogsaa Polarafstanden, naar den er over 90°; men at denne desimod söges nederst, naar den er under 90°. Tabel 33. Logarithmen til Soltid og Timevinkel; denne indeholder 2 Gange Logarithme-Sinus af den halve modsvørende Timevinkel, fra hvis Karakterist 10 er bortkastet, og paa höire Side de proportionale Dele for Secunder. Soges Tiden ved Solen, findes Klokkeslettet (efter Thomsons Formel) for oven, naar Solen er Vest for Meridianen, men for neden, naar den staaer Ost for Meridianen, i hvilket sidste Tilfælde man maa drage 12 Timer fra Re- sultatet. De enkelte Secunder findes ved at tage Forskjellen mellem den givne Lo- garithme og den næst mindre i Tabellen, söge denne blandt de proportionale De]e, i samme Linie, hvori Logarithmen befindes, saa haves Secunderne hertil foroven. iste Eæempel, Hvad er E. M. Klokkeslet svarende til Logarithmen .... 9. 47323 Log. til 4 T. 24'20" —......................./ • • • • 9-47319 l" svarer nærmest til Forskjel..................................... 4 altsaa 4T.24' 21“ E. M. Klokkeslei.