Lærebog I Styrmandskunster
eller Styrmandskunsten practisk og theoretisk forklaret, tilligmed de dertil fornödne Tabeller

XXIII Tabel 27. Halve Dag- og Natbuer, for at finde Himmellegemers Op- og Nedgangstid. Denne Tabel angiver Halvdelen af den Tid, der forlober mellem et Himmellegemes Op- og Nedgang, naar Brede og Declination ere af samme Navn, eller Halvdelen af Tiden fra Nedgang til Opgang, naar disse ere af for- skjelligt Navn. Af denne Tabellens Indretning folger, at det Resultat, som findes svarende til Breden og Declinationen, giver Solens Nedgangstid, naar disse Størrelser ere af samme Slags, og at, naar den erholdte lid drages fra 12 limer, giver den, under samme Omstændigheder, Opgangstiden. Naar Brede og Declination ere af forskjelligt Navn, giver derimod den i Tabellen fundne Tid Opgangstiden, og dens Forskjel til 12 Timer giver Ned- gangstiden. For at finde, naar en Stjerne staaer op og gaaer ned, søges forst naar den kommer i Meridianen; det i Tabellen fundne Resultat formindskes med 1 Minut for hver 6 Timer (fordi Stjernen kommer til Meridianen hver 23 f. 56' 4"), dernæst lægges det Tilbageblevne til den Tid, den kommer i Meridianen, saa erholdes Nedgangstiden, og drages delte fra Culminationstiden, erholdes Opgangs- tiden. Naar Brede og Declination ere af modsat Navn, drages det i Tabellen érholdte Resultat fra 12 Timer, Resten som for. For at finde, naar Maanen staaer op og gaaer ned, söges ligeledes, naar den kommer i Meridianen, og findes, naar den omtrent staaer op og gaaer ued, som ved Stjernerne, dog uden Afdrag; til denne omtrentlige Tid reduceres De- clinationen, efter dens Forandring i 24 Timer, hvilken findes i Sö-Calenderne; til denne rettede Declination söges paa ny Tiden i Tabellen, hvilken, efterat den er foröget med det, Maanen kommer senere til Meridianen dagligen, an- vendes paa Culminationstiden, som ved Stjernerne. Paa lignende Maade kan ogsaa Planeternes Op- og Nedgangstid findes. For Minutter i Brede og Declination proportioneres, som ved foregaaende Tabel. Tabel 28. Deviationen. Brugen af denne er anfört §. 154 astr. Deel. Ved den fundne Vinkel mellem Traadene maa man skalle sig Störreisen af De- viationen i Kikkerten, og derved Rettelsen af Tabellen. Tabel 29. Rettelse for en Feil i det strore Speils Parallelisme. Brugen af denne er anfört 161 astr. Deel. Tabel 30. Kimmingens Afstand i danske Qyartmile. Denne findes lige- frem i Tabellen udfor Öiets Höide; saaledes vil Kimmingen være fjernet 3. 7 Qvm. for et Öie, hvis Höide over Vandfladen er 9 Fod. Men ved denne Tabel kan ligeledes findes Afstanden fra Skibe, eller andre Gjenstande, hvis Höide man kjender; sees saaledes f. Ex. et Fyrtaarn netop i