Lidt Om Rationelle Priser

6 — 100 —— er det Antal Ører, der skal tillægees de direkte a0N 00 Udgifter for at skalle Omsætning 1 Krone, d. v. s. det er Beregningsavancen i Procent. Har man 2 ens- artede Virksomheder, som køber de direkte Udgifter ens, er den stærkest i Konkurrencen, som kan holde Produktet a ■ N størst. Vi saa før Formlen for den procentvise Fortjeneste de faste Udgifter forholdsvis mindre og Fyldningen ogsaa mindre. Forholdet regulerer sig derfor ofte, saa at Fortjene- sten i Kroner bliver af samme Størrelsesorden. Det store S p 0 r g s m a a 1 i hele Sagen er, hvorledes F o r h o 1 d e t mellem a og ct0 bør være. Dette Forhold bestemmer nemlig Fortjenesten- Skrives Formlen saaledes: Selve Fortjenesten i Kroner bliver: Det er meget interessant at se, at Fortjenesten kun refererer sig til de faste Udgifter, som er Risikoen eller Indsatsen, og Forholdet mellem det opnaaede a og det valgte a0. Fig. 5. Formlen kan illustreres grafisk. Størrelsen Fmax ses længst til højre og har følgende Værdier: O Ö O 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 1 0,7 0,8 J 0,9 J 1,0 F r max 9 A 4A 7/3A 3/2A A o ——: KS ■< CO Det ses, at Mulighederne for Fortjeneste er meget smaa, naar a0 nærmer sig 1. I Industrien er de faste Udgifter store og Fyldningen ofte stor, og ved Handel er a __ F -|- A «o ~ A bliver Problemet reduceret til det sædvanlige van- skelige S p 0 r g s m a a 1 om Forholdet mellem Fortjeneste og Risiko, og videre kommer man ikke. Undersøgelsen angaaende »hvad er rationelt» kom- mer ikke længere. Producentens egentlige Indsats eller Risiko er nemlig de faste Udgifter. I denne Forbindelse maa øvrige Forretningsrisiko tænkes tariferet og iberegnet de direkte Udgifter. Den eventuelle Fortjeneste refererer sig derefter kun til de faste Udgifter, saaledes som Formlen viser. Man faar herved et nyt Syn paa hvad det egentlig er, den Erhvervsdrivende tjener ved, og hvad hans Risiko er. Man kan af Betragtningen eliminere de direkte Udgifter, som ved deres Masse tilslører Resultatet, og som sætter Sindene i unødig Bevægelse, da de bestaar af den kære Arbejdersved, af de kære Varer etc. Disse Sager tænker vi os at gaa uberørt gennem Virksomheden. Det, der hand- les om, er, Indsatsen A, som forlanges dækket ved en vis Fyldning a0. Man kan da i Diskussionen om Risiko og a Fortjeneste holde sig til Indsatsen A og Forholdet------ Qq Man maa altsaa f- Eks. sige, at Arbejdsgiveren tjener paa Arbejderens Plads, ikke paa hans Arbejde. Arbejde og Varer gaar Netto gennem Virksomheden, medens der kræ- ves Betaling for hver Time, »Pladsen« bruges. At det forholder sig saaledes, kan man se f. Eks. ved at betragte to Virksomheder, hver med Fyldningsgraden 0,5 og hver med sine Arbejdere, og som begge giver kraf- tigt Underskud. Sætter man nu alle de samme Arbejdere, som stadig hver for sig producerer det samme, ind i den ene Virksom- hed, og nedlægger den anden, saa faar vi maaske stort Overskud. Og Arbejderne har i begge Tilfælde været lige flittige og udmærkede. Nej! Sagerne maa skilles ad. Arbejderen maa be- tragte sig som en Virksomhed for sig, medens den Er- hvervsdrivende driver sin Spekulation for sig. Begge Parter gør hver for sig deres Indsats, og søger at drive deres a0 saa langt ned, at det opnaaede a kan blive større end a0, og saa at der kan blive et Overskud. Det er to Erhverv, hver for sig, og det giver uklare Re- sultater at rode dem sammen i Undersøgelsen. Som Samfundet for Tiden er indrettet, kan man næ- sten betragte det at drive Erhverv som et Spil, hvor man gør sin Indsats og vælger sit a0. Saa gaar Rouletten Maaneden ud eller Aaret ud, og det viser sig, om det a, der opnaas, bliver større eller mindre end det valgte a0- I første Tilfælde vinder man og i sidste Tilfælde taber man. Det kan være et meget spændende