Betænkning Afgiven Af Den I Henhold Til Lov Af 26. Marts 1898 § 26 Nedsatte Jernbanekommission

133 lysningerne i Bilag B — lønner i Udlandet, som i Sammenligning med, hvad privat -- Virksomhed lier i Landet i sin store Almindelighed giver sine Udøvere, kan jeg ikke gaa med til en yderligere Forhøjelse af de omhandlede faste Lønninger ud over det, der gives ved Sammendragningen af Klasserne til fjorten. Af de foreliggende Oplysninger om Udlandets Lønforhold fiomgaar det, at aoi© nuværende LønningGr ers hojßrß ©ud cl 6 tilsvarsndo bande i Svoiigo og Sj dtydskland, og Begunstigelsen lier er jo saa meget større som man dør foi Heic Aai sidøn liai indført ,,Brødfordyrelseu 5 og at Lønningen til BancfuiiktionæroriiG gi möget lundelig i Sammenligning med Fortjenesten af privat Krhverv er godtgjort ved de mange kvali- ficerede Ansøgere til alle ledige Pladser under Banerne. Det forekommer mig dernæst, at st Lønforslag, der kræver en saa betydelig forøget Byrde for Skatteyderne, er saa meget svagere begrundet som det gennem sta- tistiske Undersøgelser er godtgjort, at Prisen paa næsten alle almindelige Husholdnings- artikler er sunken med en Trediedel i den sidste Menneskealder. Ganske vist dannei Iluslej eforholdene i vore større Byer en grel Undtagelse fra Regelen om det almindelige Prisfald, men en Abnormitet som denne vil neppe i Længden kunne vedblive at eksistere, og hvis dette var muligt., maatte det vel være et meget vægtigt Aigument imod at gaa bort fra Ydelsen af Opholdstillæg. Desuden indeholder Flertallets Lønningsregler et Forsøg paa atter at indføre delvis Sportellønning, i Form af et vist bestemt lovhjemlet Antal Frikørseler, dels for alle Funktionærerne, dels for visse af disses Familiemedlemmer. Med de Erfaringer, der haves fra Sportellønningens Tid, baade med Hensyn til denne Lønningsmaades Virkninger og til de store A anskeliglieder, det voldte at komme bort fra den Lønmothode, maa man principielt vær© meget betænkelig ved ct saadant Eksperiment, men hertil kommer, at det utvivlsomt a il medføie uheldige Kon- sekvenser, idet fiere andre Etaters Funktionærer derved ville faa en Tilskyndelse til at stille Krav — som ville faa en vis moralsk Berettigelse — om lignende Ekstrabegun- stigelser. Jeg kan derfor ikke gaa med til lovhjemlet Ordning af en 1 rikørsel. dei hid- til kun har været indført ad administrativ Vej og, tildels paa Irods af Lovgivnings- magten, ud over all© rimelige Grænser, men maa fraraad© ©nhvei .Lovhjemmel til 1 ti kørsel ud over Tjenesterejser. Uagtet der saaledes, efter min Mening, ikke er nogen vægtig Grund til Løn- forhøjelse af Hensyn til Funktionærernes økonomiske Stilling, finder jeg dog en saa- dan ønskelig, naar der som Følge af den kan opnaas et bedre finansielt Result.it af Banedriften for Statskassen, og dette vil temmelig sikkert kunne ske veel Indførelse af en Udbytteandelsløn som Ekstrafortjeneste. Etableringen af en Udbyttepræmie vil sandsynligvis bidrage til, at Kamme- ratskabsfølelsen ikke bliver saa stærkt udviklet, at den virker svækkende paa Pligt- følelsen og maaske tillige forhindrer Municipalitetsaanden i at trives paa Samfunds- interessernes Bekostning, samt i det hele lette Gennemførelsen af en heldig Økonomi paa alle Omraader. Som Følge af denne Betragtning kan jeg ikke gaa med til nogen væsentlig Forhøjelse af de faste Lønninger — eller Milepengene — ud over den, der fremkommer ved Sammendragningen i 14 Lønklasser omtrent som angivet i følgende Lønskala: