Betænkning Afgiven Af Den I Henhold Til Lov Af 26. Marts 1898 § 26 Nedsatte Jernbanekommission

145 er nødvendigt som Minimum for overhovedet at kunne drive en Jernbanestrækning, og dette stiger ikke paa ethvert Punkt og ikke altid, fordi Trafiken vokser. Saaledes skal der selv til at bestride den svageste Færdsel paa en Jernbane et vist Banebevogt- nings- og et vist Stationspersonale. Om der nu løber 6 eller 10 Tog om Dagen paa Strækningen, har i Reglen ingen Indflydelse paa Størrelsen af Bevogtningspersonalet og behøver heller ikke at have Indflydelse paa Antallet af ansatte paa Stationerne. Regner man nu disse faste Udgifter til 45 pCt. af samtlige Udgifter vedrørende Per- son- og Godsfærdslen, hvilket er meget lavt regnet (i Tyskland regnes Halvdelen af Udgifterne som faste), kommer man ved Bibeholdelse af den forannævnte Deling af Udgifterne mellem Person- og Godstrafiken til det Resultat, at ca. 5,96 Mill. Kr. ere Persontrafikens Andel i de faste Udgifter. Da Antallet af rejsende i 1899__1900 var ca. 17,33 Millioner, falder der altsaa en konstant Udgift paa hver rejsende af ca. 34,4 0. Divideres dernæst Antallet af Personkilometer (54G Millioner) ind i Resten af Personudgifterne, nemlig 7??8 Mill. Kr., faar man, at Jernbanens Udgifter ved hver tilbagelagt Personkilometer yderligere udgøre ca. 1,83 0. Heraf kan sluttes, at Jern- banens Udgift pr. rejsende omtrent kan ansættes til: IL Kl. konstant .... ca. 50 0. pr. km.......... ca. 1,9 — III. Kl. ca. 30 0. ca. l,i — Det vil af det anførte fremgaa, at Takstansættelsen for Personbefordringen hverken paa Statsbanerne eller paa store Banekomplekser i andre Lande i enhver Henseende er rationelt rigtig. Der er ingensteds større Baner, som f. Eks. for Be- fordring over 8 km. i III. Vognklasse opkræve en Betaling af 40 0. eller mere. Overalt har man for Befordringen over de korteste Afstande sat Hensynet til Jern- banens egne Omkostninger til Side og bestemt den under Hensyn til, hvad der var passende for Afstande paa 30—50 km. For 30 km. maa Jernbanens egne Omkost- ninger ved III. Kl.s Befordring her i Landet antages at være ca. 63 0., med en Grund- takst af 2,35 0. opkræves 75 0., for 50 km. kunne Omkostningerne beregnes til ca. 85 0., der opkræves for Tiden 1 Kr. 20 0. Det er Hensynet til, hvad Folk ville og kunne betale og Konkurrencen med Landevejene, som her i betydelig Grad gør sig gældende, og som har ført til, at Jernbanen nøjes med at fastsætte en moderat Mindste- betaling for Personbefordringen i Stedet for at regne med den teoretisk rigtigere, men til prohibitive Takster for visse Afstande førende Konstant. Og sandsynligvis betaler det sig ogsaa for Jernbanen at følge denne Fremgangsmaade fremfor at opgive Be- sørgelsen af Trafiken paa de korteste Afstande, idet den Jernbane, der har en vis Trafik, selvfølgelig staar sig ved at faa den forøget, naar den nye Trafik foruden at dække de Omkostninger, der stige med Rejselængden, bidrager med et mindre Beløb til Dækning af de faste Omkostninger, som Jernbanen i Forvejen har. Derimod bliver Sagen mere tvivlsom, naar den forøgede Trafik forøger de faste Omkostninger, men det gør den kun i mindre Grad lier i Landet. Ud fra dette Synspunkt begrundes ogsaa den nuværende forholdsvis lave Betaling for Abonnementskort mellem to bestemte Stationer. Hensynet til Jernbanens egne Omkostninger kan saaledes nok begrunde nogen Takstforhøjelse paa de korte Afstande, men det vil af det anførte ogsaa fremgaa, at man bør gaa varsomt frem, da man ved en Forhøjelse af Grundtaksten forhøjer en Del Takster, som i og for sig ingenlunde ere for lave. Si r—i