Betænkning Afgiven Af Den I Henhold Til Lov Af 26. Marts 1898 § 26 Nedsatte Jernbanekommission

forsende™ bør kunne klare sig selv og kunne ikke med Rette forlange at blive fri for at betale de Goder, som Jernbanedriften byder dem on Tal Flertal er J8aaledeS Paa det rene med’ at dcr ““ finde en akstforhøjelse Sted, men paa den anden Side mener det ogsaa, at det vil være ungtigt at foretage saadanne Forhøjelser, at Trafikmængden paa Banerne synker. Det, der tilstræbes ved Forhøjelsen, er jo et forøget Overskud, og det gælder derfor om at være meget varsom paa dette Punkt. En Banes Indtægt beror nemlig ikke alene paa lakstens Højde (t.), men er et Produkt af dette Tal og et andet Tal der angiver den befordrede Person- og Godsmængde (m.). Indtægten er saaledes = ti». Men hvis t. vokser, er det ingenlunde givet, at m. bliver uforandret, ja, man risi- kerer endog, at m. synker i samme eller endnu stærkere Grad ond t. vokser. Dette bekræftes ogsaa ved de af Kommissionen indhentede Oplysninger, jfr. de i Bilag A. til nærværende Betænkning paa Side 98-105 og paa Side 108 aftrykte Skrivelser fra Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Indenrigsministeriet. Flertallet har derfor . A mindelighed indskrænket sig til at foreslå« saadanne Forhøjelser, der give en sikker Merindtægt, men har da til Gengæld saa vidt muligt udstrakt sine Forslag om Forhøjelser til de fleste af Jernbanens Ydelser. Dette Standpunkt er formentlig ogsaa rigtigt af den Grand, at en Takstforhøjelse, der begrundes ved en almindelig '' Igning 1 Jernbanens Udgifter, ikke bør ramme en enkelt Gren af Jernbanens Virk- somhed, men baade Person-, Gods- og Kreaturfærdslen. Den Transport, der betaler sig daarligst for Jernbanen, er vistnok Person- befordringen over de korteste Afstande, naar da ikke Trafiken er saa stærk, at man kan besørge den ved særlige Tog, der kun anvendes i Nærtrafiken, og dot kan man Kun ganske undtagelsesvis her i Landet. Dette følger ikke alene af, at Driften af en Bane, der kun har Trafik af Betydning paa en kortere Del af sin Strækning, f. Eks. .maa blive uøkonomisk, fordi Banen bliver nødt til at basere sin Drift paa denne Fjerdedel og altsaa for de tre Fjerdedels Vedkommende faar en alt for dyr Drift InLtl 1 Taa.raV,Se: mW1 TaL Af Samtlige IniW<* for <’e danske State-’ banei falde ca. 94 pCt. paa Person- og Godstrafiken, heraf ca. 48 pCt. paa Person- os ca 4(, pCt. paa Godstrafiken. Hvorledes Udgifterne falde, kan ikke nøjagtigt op- gøics klait er tlet imidlertid, at der falder betydeligt større Udgifter paa Person- ond paa Godstrafiken og at man ikke kan lægge Indtægtsfon klingen til Grund for Ud- giftsfordehngen. Regner man, at 60pCt. folde paa Person-, 40pCt. paa Godstrafiken, ommei man vist nok Virkeligheden temmelig nær. I 1899—1900 var Udgiften 23 ,1,1 ■ ?jr;> hvoraf saaledes 13,2< Mill, skulde skyldes Person- og S,83 Mill. Godstrafikén r T TL’ antages at sk>’ldes Postbefordringen og anden Virksomhed). I Aarets Løb tilbagelagdes 546 Millioner Personkilometer, og den gennemsnitlige Udgift 1 ' PelsonJ'llomet«r Miver herefter ca. 2,„ 0. Nu er det imidlertid en given Sag atenstor Delaf Jernbanens Driftsudgifter ikke ere afhængige af Trafiken. Der gaai- rîf‘ nS 1 » iV18t ®mfang slld l)aa Banelegemet, Bygninger og Materiel uden nogen som elst Benjttelse, akne ved den Virkning, som Vind og Vejr, Kulde og Varme udøve erligeie er Trafikens Indflydelse paa de forskellige Jernbaneanlæg meget forskelli- Medens Slid paa Matenel og Overbygning i væsentlig Grad er afhængig af Trafikens . tørrdse ører denne en langt ringere Virkning med Hensyn til Slid paa andre Anlæ„ ' i S; Byg'llngcl\ Heller ikke blive de til Driften nødvendige Material- o« Arbejds- om -ostmnger paavirkede i Forhold til Trafiken. Et vist Material- og Arbejdsforbrug