Betænkning Afgiven Af Den I Henhold Til Lov Af 26. Marts 1898 § 26 Nedsatte Jernbanekommission

195 Naar det i Maskinafdelingens Skrivelse udtales: „at det ved Sagens Bedømmelse maa erindres, at den udstrakte Anvendelse af Forspand, som Fremførelsen af de svære Tog paa vore Baner nødvendiggør, rummer en stor Fare for Beskadigelse af Materiellet ved ophvirvlet Støv fra den lette Ballast“, skal Udvalgets Flertal (Bhihme, Lunn, Rasmussen) dertil bemærke, at Støv paa Banerne i vort Land jo er forsvindende mod de Masser af Støv, der i hedere og mindre regnfulde Egne af Sydeuropa hvirvles op af Togene, samt at den udstrakte Anvendelse af Forspand for svære Tog efter dets Mening er urigtig, idet en større Mængde mindre Tog vilde tilfredsstille Erhvervslivet bedre og ikke spænde Maskinmateriellets Ydeevne saa yderligt, som det i Følge de givne Oplysninger maa antages at være Tilfældet. Udvalgets Flertal formener ogsaa, at Erhvervslivet yderligere vilde kunne støttes, naar nogle af den store Masse Ekstratog, som dagligt befare alle Baner, bleve gjorte til blandede Tog. For at lette dette kunde de blandede Tog have den Ret, at Passa- gererne maatte finde sig i, at Udstigning fandt Sted eventuelt paa Sidespor, saa at den tidsspildende Standsning ved Perronerne bortfaldt for disse Tog. Megen Lokal- trafik vilde paa den Maade kunne besørges uden Ulempe for Banerne og til Lettelse for Person- og Eksprestog. Efterhaanden som Banerne forsynes med Dobbeltspor, vil det selvfølgeligt lettere naas at kunne dele de lange og svære Tog i Here mindre Tog. Hertil bemærker Udvalgets Mindretal {Meyer og Skovsted), at det slutter sig til den Opfattelse, at Anvendelse af Forspandsmaskiner bør ske i saa ringe Om- fang som muligt, hvad Statsbanernes Administration ogsaa har paabudt; men Mindre- talet kan ikke tiltræde de øvrige, af Flertallet fremsatte Udtalelser. < 3. Togene« Kørcliastighed og Bekostningen ved en Forøgelse af’ samme. Kommissionen liar hios Ingenrigsministeriet udbedt sig Oplysning om, „hvor meget hurtigere Togene med Anvendelse af det nuværende Materiel kunne gennemføres paa de forskellige Strækninger end for Tiden, samt om der vil være for- bundet Omkostninger og da hvilke med en hurtigere Gennemførelse af Togene“. ‘Svaret liérpåa er givet i en Skrivelse, der findes aftrykt i Bilag A Side 162—163. Det udtalesUeri; at Køretiderne for de enkelte Tog beregnes paa Grundlag af „Tabeller for Køretid“, (1er ere forskellige for de forskellige Banestrækninger (efter Sporstyrke, Stigningsforhold og Krumninger), men iøvrigt baserede paa de ved I olitireglementet fastsatte Maksima for Gennemsnitshastighederne af II-, Person- og Godstog. Til den saaledes beregnede Køretid føjes endnu Tillæg for: Igangsætning, Standsning, Krydsning, Gennemkørsel ved Stationer og for Togekspeditionen paa de forskellige Stationer. Paa Grundlag af Tabellerne udregnes derefter den Belastning, som de forskellige Ma- skiner'kunne trække paa de forskellige Banestrækninger, og Belastningen udregnes da saaledes, at „Maskinernes Trækkeevne udnyttes fuldt ud . Videre udtales det i Besvarelsen, at hvis Kørehastigheden skal forøges, da maatte dette naas ved: 1. en Formindskelse af Togenes Belastning ved Indlægning af flere log, eller 2. ved at forøge Trækkekraften ved Forspandsmaskiner, eller 3. ved at forøge Trækkekraften ved Anvendelse af stærkere Maskiner.