Betænkning Afgiven Af Den I Henhold Til Lov Af 26. Marts 1898 § 26 Nedsatte Jernbanekommission

24 diglied, og af Statsbaneanlægene, livis overordnede Embedsmænd ere : 1 Overingeniør 1 Kommitteret, 1 Kontorchef, 3 Afdelingsingeniører og en Arkitekt; desuden maa det erindres at der i Generaldirektoratet for Tiden er et teknisk Kontor. Den ledende ir<somhed maa her for hele Omraadet varetages af Banedirektøren; denne Embeds- mand vil herved faa en Del mere at gøre end den nuværende Banechef, men paa en anden Side opnaas der, ved at lian bliver Medlem af Direktionen, et Mindre- arbejde for ham, idet det bliver unødvendigt om vigtigere Sager at brevveksle med eneraldirektøren. Under Direktøren bør henlægges to Kontorer, liver med sin Chef. Den nødvendige Ingeniør- og Arkitektassistance vil det formentlig være rigtigst at bevilge paa de aarlige Finanslove, idet det ikke paa Forhaand med Sikkerhed kan siges, hvor stor teknisk Medhjælp der til enhver Tid kræves. Man kunde godt tænke sig, at den var forskellig fra Aar til Aar, efter Størrelsen og Omfanget af do fore- liggende Arbejder. Et Mindretal (Formanden, N. Andersen, Breinholt Rimestad) er dog her af den Opfattelse, at det vil være urigtigt ikke i Lovens Rammer at have en fast Anlægsingeniør og en fast Banearkitekt, idet man med stor Vished tør 8i«e at der til Stadighed vil være Brug for de nævnte Embedsmænd til Anlægsarbejder o- til Overledelsen af Arkitektarbejdet. Et Mindretal (Lunn og Philipsen) tiltræder clette° for saa vidt Banearkitekten angaar. Med Hensyn til Maskindirektørens Assistance er Kommissionen af den Tro, at man ikke bør foretage nogen Forandring, fordi man gør Maskinchefen til Maskin- direktør. Under Afdelingen haves nu et Kontor, der forestaas af en Chef, en Tegne- stue, der forestaas af en Maskiningeniør, Centralværksteder, som ledes af Maskin- ingeniører, og Belysnings- og Opvarmningsvæsenet med en Ingeniør som Chef Ord- mngen synes nmelig og man er ikke i Stand til at paavise, atApparatet er forstort. Den førstnævnte Maskiningeniør og Ingeniøren ved Belysnings- og Opvarmningsvæsenet vil det dog formentlig være rigtigt at henvise til Bevilling paa Finansloven Hvad angaar Direktøren for Regnskabs- og Tarifsager skal man bemærke, at Ledefeen af Banernes Kasse- og Regnskabsvæsen, Bogholderi, Revision og Statistik endndere Bi let- og Jilanketforvaltningen samt Takst- og Tarifsager bør henlægges under .aiiL/For liden besørges denne Gerning af et Bogholderkontor, et Kassekontor i Kø- benhavn og et i Aarhus, en Revision, et statistisk Kontor, en Billet- og Blanketfor- valtnmg samt et Tarifkontor. Kommissionen har ved et Udvalg særlig undersøgt Gerningen i disse Kontorer og faaet det Indtryk at der overalt arbejdes med Omhu og Dygtighed. Paa den anden Kj<lo har Udvalget, for saa vidt angaar Regnskabsvæsenet (herunder Revisionen o«- Statistiken), fundet en alt for stor Omstændelighed, og Kommissionen kan ikke frigøre sig for den Tanke, at der i disse Virksomheder arbejdes med for stort Personale og udiøres en Del Arbejde, som enten kunde spares ellerudenPersonalforøgelse faas udført paa Stationerne. At man ikke ser helt galt bori, synes ogsaa en Sam- menligning med Antallet af ansatte i andre Styrelsers Regnskabs- og Revisionskontorer at vise 11899 var der saaledes i de danske Statsbaners Bogholderkontor ansat 1 Bogholder 1 Underbogholder, 2 Fuldmægtige og 20 Assistenter og Skrivere, i Revisionen 1 Overreviso’r 2 Revisorer, 7 Fuldmægtige og 1)2 Assistenter og Skrivere, i statistisk Kontor 1 Kontorchef’ 2 Fuldmægtige og 26 Assistenter og Skrivere og endelig i Kassekontorerne 2 Kasserere’ 2 Kassekontrolører, 2 Fuldmægtige og 10 Assistenter og Skrivere, i alt saaledes ved Regnskabsvæsenet 171 Personer. Ved de wiirttembergske Statsbaner, hvis Indtægter ere dobbelt saa store som de danske Statsbaners, var der kun beskæftiget i alt UO