Betænkning Afgiven Af Den I Henhold Til Lov Af 26. Marts 1898 § 26 Nedsatte Jernbanekommission

26 Statsbanedriften og lægge den under Finansministeriet, hvad enkelte af Kommissionens Medlemmer have været stærkt stemte for. Gør man dette nu, er det nemlig klart, at man aldrig opnaar den attraaede Simplifikation, tværtimod hidfører man en Fordyrelse paa mange Punkter. Som Revisionen nu er indrettet, er den for Udgifternes Vedkommende en forudgaaende Revision, og med Incltægtsrevisionen er forbunden al Afregning med de frem- mede Baner. Lægges hele Revisionen under Finansministeriet, ligger det i Sagens Natur, at Udgiftsrevisionen ikke mere kan blive forudgaaende. Følgen heraf vil blive, at Ba- nerne selv i deres Bogholderkontor maa indrette sig en Slags Udgiftsrevision, og navn- lig vil det blive nødvendigt at revidere alle Lønningslister, inden Udbetaling finder Sted, idet Ansvaret paa Grund af den senere vanskelige Berigtigelse bliver for stort hvis en saadan Revision ikke finder Sted. Ordningen af Forholdet til de fremmode Baner vil sikkert ogsaa vidtløftiggøre Arbejdet, idet Statsbanestyrelsen ikke kan være uden Medbestemmelsesret og Indflydelse paa de paagældende Forhold. Endelig vil der højst sandsynligt udvikle sig en ret betydelig Korrespondance mellem Statsbane- styrelsen og Finansministeriets Revision, som vil kræve baade Tid og Arbejde begge Steder og som Følge deraf koste Penge. Overhovedet er det vist nok uden for al Tviv], at den under Statsbanestyrelsen henlagte Revision er mere hensigtsmæssig end en Revision under Finansministeriet; den førstnævnte vil til enhver Tid kunne være mere sagkyndig, den vil være billigere og som en hurtig Revision mere betryggende end den sidstnævnte. Den eneste Grund til at ønske Revisionen udskilt fra Statsbane- styrelsen er den, at Revisionen over for Handlinger og Ordrer, udgaaede fra General- direktøren, vil være vanskeligere stillet, end naar den staar som en Statsbanestyrelsen sideordnet Autoritet. Denne Mangel, som man hidtil har afbødet ved at lade Rege- ringen gennem en direkte under Ministeren sorterende Kontrolrevisor føre Kontrol med Statsbanernes Regnskabsvæsen, bortfalder imidlertid, naar man etablerer en Di- rektion, i hvilken alle større Sager skulle behandles, samtidigt med at man gør Generaldirektøren tilsynsførende med Fagdirektørernes Embedsførelse. Kontrollen med, at Direktionen ikke paa det økonomiske Omraade overskrider sin Myndighed, bør herefter kunne føres af Ministeriet, og Statsrevisionen har i sin Magt at overbevise sig om, hvorvidt Lovgivningen og Bevillingerne ere overholdte eller ikke. Kommissionen mener deifoi ogsaa, at det vil være gørligt at inddrage Kontrolrevisor-Stillingen. For Tiden haves to Kassekontorer, et i København og et i Aarhus. Kommis- sionen mener ogsaa her, at en Indskrænkning maa kunne finde Sted. Af Hensyn til Lønningsudbetalingerne og de mange Udbetalinger til private kan det vist nok være nødvendigt at have en Hovedkasse i København, men at have desforuden et Kasse- kontor i Aarhus er formentlig urigtigt. Den eneste Grund til at bevare Kassen i Aarhus skulde være den, at Pengeforsendelsen fra og til de jydsk-fynske Stationer til og fra Hovedkassen i København kan siges at være noget besværlig, men der vil for- mentlig ikke være det fjerneste til Hinder for, at Banerne ordne sig med Banker i Jylland og Fyn om at modtage Indbetalinger og foretage Udbetalinger. Ogsaa paa dette Omraade hør Regnskabsdirektøren kunne skabe en anden Ordning end den nuværende. Hvad statistisk Kontor angaar er Flertallet af Kommissionens Medlemmer af den Anskuelse, at det bør bortfalde. Meningen hermed er dog ikke, at man vil for- lange, at Statsbanerne skulle ophøre med at føre Statistik, men kun at tilkendegive, at man ønsker en væsentlig Indskrænkning i de statistiske Arbejder i Forbindelse med en Omordning af Arbejdsmanden, saa at Gerningen udføres med et langt mindre Per-