ForsideBøgerBetænkning Afgiven Af Den…atte Jernbanekommission

Betænkning Afgiven Af Den I Henhold Til Lov Af 26. Marts 1898 § 26 Nedsatte Jernbanekommission

År: 1901

Forlag: G. E. C. Gad

Sted: København

Sider: 201

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 208 Forrige Næste
27 sonale end det for Tiden i Kontoret ansatte (ca. 30 Personer). Sker dette, vil det imidlertid være unødvendigt at have et særligt statistisk Kontor, idet man vil kunne lægge Statistikgerningen under Revisionen. Et Mindretal (Formanden, N. Andersen, Breinholt og Rimestad) kan vel sam- stemme i, at de statistiske Arbejder udføres med Anvendelse af saa ringe en Ar- bejdskraft som vel muligt, men maa holde for, at Gerningen ikke hører hjemme under Revisionen, hvorfor det særlige statistiske Kontor foreslaas bibeholdt. Et Mindretal (Meyer og Skovsted) kan kun slutte sig til Flertallets Anskuelse under den Forudsætning, at de statistiske Arbejder reduceres meget betydeligt. Under Gerningen i Direktionen maa endnu omtales de Sager, som nu ere hen- lagte under Sekretariatskontoret, nemlig Budgettets Opstilling, Bearbejdelsen af Orga- nisationssager, Personalesager, Pensions-, Understøttelses-, Forsikrings- og Sygekasse- sager, Uniformerings- og Fribefordringssager. Disse Sager kunne vanskelig lægges under Fagdirektørerne, og man tror derfor, at det vil være den bedste Ordning ogsaa fremtidigt at lade dem være lagt direkte under Generaldirektøren og i den Anledning under ham oprette et Kontor, i hvilket disse Sager kontormæssigt behandles. Dette vil med andre Ord sige, at man lægger det nuværende Sekretariatskontors Virksomhed, saaledes som den nødvendigvis maa begrænses ved Direktionsordningen, under Gene- raldirektøren. Endelig skal man under dette Afsnit nævne, at Kommissionen finder det urig- tigt under Hensyn til de i Bilag A paa Siderne 30-53 givne Oplysninger, atMedlem- inerne af Direktionen uden for deres Embedsgerning skulde kunne paatage sig noget Arbejde her i Riget ved Jernbaner eller veel Jernbaneanlæg eller for Befordringsmyn- digheder, som konkurrere med Statsbanerne, eller for Selskaber eller private, der staa i Kontraktsforhold til Statsbanerne. Bestemmelsen bør i Almindelighed ogsaa være gældende for andre Embedsmænd under Statsbanestyrelsen, men da man ikke fuldt ud kan overse Rækkevidden heraf, mener man ikke, at der ogsaa for disses Ved- kommende i Loven bør optages et udtrykkeligt Forbud mod at paatage sig saadant ' 1 )1ej<le’ trOr’ at det vil være tilstrækkeligt at henvise Sagen til Ministerens Af- gørelse. 1 ilsvarende Bestemmelser bør ogsaa gælde for det ved Linietjenesten be- skæftigede Personale. 2. Organisationen af Trinene mellem Överstyrelsen og den daglige og stedlige Virksomhed. Medens der med Hensyn til den øverste Statsbanestyrelses Ordning kun paa et enkelt Hovedpunkt er forskellige Anskuelser blandt Kommissionens Medlemmer, gør der sig angaaende den stedlige Ledelse to stærkt afvigende Meninger gældende. Begge mødes dog i Ønsket om en stærkere stedlig Decentralisation. y^Flertallet foreslaar Indførelsen af en organiseret Distriktsinddelin- som tilvejebringes ved Etablering af 4 faste Distriktsstyrelser, hver med en Over- trahkmspektør, en Overbaneingeniør og en Maskininspektør som Medlemmer. Under istnktslederne skulde derhos ansættes det fornødne Antal Trafikinspektører, Bane- mgeniører og Maskinassistenter, men kun som Repræsentanter for Distriktsbestyrerne. Mindretalet (Formanden, N. Andersen, Blulime, Breinholt, G. Hansen og Kimestad af hvilke N. Andersen, Blulime, Breinholt og Rimestad henvise til deres særlige Bemærkninger) mener derimod, at den rette Vej er den at bevare