Betænkning Afgiven Af Den I Henhold Til Lov Af 26. Marts 1898 § 26 Nedsatte Jernbanekommission
År: 1901
Forlag: G. E. C. Gad
Sted: København
Sider: 201
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
35
Et Flertal af Kommissionen har imidlertid samlet sig om at foreslaa et Jern-
baneraad, der foruden af Generaldirektionens Medlemmer skulde bestaa af 14 Med-
lemmer, 7 valgte af hvert Ting. Man bar opgivet Tanken om gennem JFagorganisa-
tionerne at vælge Repræsentanter for de forskellige Erhverv, dels fordi der under de
nuværende Forhold formentlig er Midler og Veje nok for disse til paa virksom Maade
at gøre deres Ønsker og Krav gældende, dels ogsaa fordi Rigsdagens Ting ikke ere
forpligtede til udelukkende at vælge blandt deres egne Medlemmer, skønt disse ogsaa
maa siges at være Repræsentanter for Landets forskellige Erhverv, men kunne i for-
nødent Fald tage Hensyn til særlige Interesser ved at vælge Mænd udenfor Rigsdagen.
Skønt man saaledes vel kan erkende, at Jernbaneraadet har den Opgave at
varetage de enkelte Næringsvejes Interesser, ere Forslagsstillerne dog gaaede ud fra,
at Hovedhensigten med Oprettelsen af et saadant Raad maa være den at give den
bevilgende Myndighed den størst mulige Indflydelse paa og virksom Kontrol med
Sagernes Behandling og Afgørelse derved, at der tilflyder Rigsdagen gennem dens valgte
Tillidsmænd forøget Kendskab og større Erfaring med Hensyn til Statsbanernes Drift
og Ledelse i det hele taget. Dette sidste vil navnlig være af ikke ringe Betydning
for Rigsdagens Finansudvalg under Behandlingen af et Budget, der i Størrelse langt
overgaar alle andre paa Finansloven. Det skal endnu tilføjes, at det ikke er Meningen,
at Raadet skal betragtes som et repræsentativt Organ mellem Regeringen og Rigs-
dagen, det skal kun som forberedende og raadgivende Organ være en Hjælp for
Rigsdagen til i egen Interesse gennem sine valgte Tillidsmænd at skaffe sig den størst
mulige Sagkundskab paa Jernbanevæsenets Omraade, og Flertallet nærer det Haab, at
(1er gennem Raadet skal kunne skabes en frugtbar Samvirken mellem Lovgivnings-
magten og Jernbaneadministrationen.
Et Mindretal (Formanden, N. Andersen, Berntsen, Bluhme, Breiiiholt, Rime-
stacl og Skovsted) er imod Oprettelsen af et Jernbaneraad, idet det formener, at der
ikke bør være noget Organ mellem Regeringen og Rigsdagen.
Et Mindretal (Blulime) har ikke kunnet tiltræde Forslaget om Oprettelsen af et
Jernbaneraad, fordi :
1) det nye Generaldirektorat vil virke som et saadant for mange Sagers Vedkom-
mende, der nu kunde tænkes forelagt et Jernbaneraad;
2) et Jernbaneraad vil ofte have at kritisere Administrationen, og det er derfor
uheldigt, at selve Generaldirektoratets Medlemmer skulle være fødte Medlemmer
af Raadet. Desuden vil ved disses Nærværelse i Raadet Ytringsfriheden være
hæmmet, idet de øvrige Medlemmer ville være afskaarne fra, for ikke at skade
underordnede, at give Oplysninger, som ere erhvervede hos saadanne;
3) et Jernbaneraad vil forringe det forfatningsmæssige Ansvar, som paahviler
Ministeren ;
4) et Jernbaneraad vil fremkalde Omsvøb i Forretningsgangen og volde ikke ringe
Udgift;
5) et Jernbaneraad vil blive enten en Sinecure for Medlemmerne eller kunne træde
hindrende i Vejen saavel for Administrationens som for Lovgivningsmagtens
Virksomhed og vil særligt kunne influere paa Rigsdagsbeslutninger ved, at Par-
tierne under Afstemninger føle sig bundne af enkelte Medlemmers Stilling inden-
for J ernbaneraadet ;
6) Rigsdagens Kompetence forringes ved et saadant Raad ;
men dette Mindretal vilde anse det for rigtigt mider hver Rigsdagssaniling i begge