Betænkning Afgiven Af Den I Henhold Til Lov Af 26. Marts 1898 § 26 Nedsatte Jernbanekommission

34 derhos for ønskeligt, at det i Loven udtrykkeligt bestemmes, at ingen Udgift maa afholdes uden for Budgettet, forinden Spørgsmaalet derom har været forelagt Ministeren. Som tidligere anført maa man formene, at det er -gørligt at inddrage Kontrol- revisor stillingen. Paa den anden Side er det vanskeligt at overse, om dette Forhold ikke medfører, at man paa anden Maade maa skaffe en Kontrol til Stede, muligt gen- nem en Udvikling af Statsrevisionen. Herpaa skal man dog ikke komme ind, da der ikke kan stilles bestemte Forslag, forinden man har indvundet nærmere Erfaring paa Grundlag af den af Kommissionen foreslaaede Ordning. 4. Oprettelse af et Jernbaneraad. I de fleste udenlandske Stater er der vod Siden af Administrationen oprettet raadgivende Institutioner, Jernbaneraad, der efter forudgaaet Forhandling afgive Be- tænkning over de dem forelagte Sager. Omfanget af disse Raads Virksomhed er iøv- rigt forskelligt. De sammensættes som Regel enten af Repræsentanter for de lov- givende Forsamlinger i Forening med særlig valgte Repræsentanter for de forskellige Erhverv, eller udelukkende af disse sidste. I flere Lande ere Randene anordnede for det hele Land, i andre finder man dem som Distriktsraad for de forskellige Di- strikter. Oprettelsen af et Jernbaneraad her i Landet liar da ogsaa været under Drøf- telse i Kommissionen, væsentlig fordi nogle Medlemmer anse det for at være en Mangel ved den nuværende Ordning, at Rigsdagens Indflydelse paa Statsbanernes Budget, uagtet dette opføres paa de aarlige Finanslove, dog i væsentlig Grad er begrænset derved, at den under den nuværende Ordning ikke har Lejlighed til at skaffe sig den fornødne Indsigt i de herhen hørende Forhold. Disse Medlemmer have derfor ment, at der ved en Omordning af Organisationen bør raades Bod herpaa, og tro, at et Jernbaneraad vil være et virksomt Middel hertil, idet der gennem et saadant kunde tilflyde Rigsdagen større Kendskab til Jernbaneadministrationen samtidig med, at der øvedes en virksom Kontrol med den hele Stats- ban e 1 e cl e 1 s e. Om Sammensætningen af et saadant Raad har der været delte Meninger. Nogle have ment, at Randet alene bør bestaa af Medlemmer af Rigsdagens 2 Ting, andre liave anset det for rigtigst, at Jernbaneraadet vel skal vælges af Rigsdagen, men saaledes, at der foruden Medlemmer af begge Rigsdagens Ting tillige vælges Repræsentanter for Landets forskellige Erhverv. Atter andre have ment, at Raadet foruden Medlemmer, valgte af Rigsdagen, bør bestaa af Repræsentanter for Landbrug. Handel, Skibsfart, Industri og Haandværk, valgte af disse Erhvervs særlige Organer, ligesom enkelte Medlemmer ogsaa vilde finde det hensigtsmæssigt, at de private Jern- baner bleve repræsenterede i Raadet. Endelig liar der været stillet Forslag om, at der under hver Rigsdagssamling i begge Ting skulde nedsættes et staaende Baneudvalg til Behandling af Jernbanesager, ligesom ogsaa den Tanke liar været fremsat, at Rigsdagen skulde gøres delagtig i Jernbaneadministrationen, saaledes som det er Tilfældet i Norge, og man har da ment, at Folketing og Landsting hver skulde vælge to Medlemmer til at have Sæde i Generaldirektionen. Disse skulde da ingen Stemmeret have, men være berettigede til at deltage i alle Direktionsmøder og til at stille For- langende om enhver Sags Behandling i den samlede Direktion.