Betænkning Afgiven Af Den I Henhold Til Lov Af 26. Marts 1898 § 26 Nedsatte Jernbanekommission

• 33 Under dette Afsnit skal man endnu bemærke, at Flertallet af Kommissionens Medlemmer anser det for gørligt at hde den stedlige Ledelse af Skibs- og Færgedriften besørge af de samme Myndigheder, som varetage den stedlige Ledelse af Driften paa Landjorden; alt selvfølgelig med Bistand af det fornødne søkyndige og maskinkyndige Personale og under Tilsyn af den under Driftsdirektøren sorterende Søfartschef. Det formenes nemlig, at der ikke vil blive lagt mere Beslag paa Søfartschefens Arbejdsevne, end at han, foruden at sørge for Anskaffelse af nye Skibe og Færger, med fornøden Medhjælp meget vel ogsaa kan overkomme at føre det stedlige Tilsyn med Skibene og Bærgerne. Et Mindretal (Formanden. N. Andersen, Breinholt, G. Hansen og Rimestad) kan ikke være enig heri, idet det gaar ud fra, at det Arbejde, som nu udføres af en Sø- fartschef, en Skibsinspektør og en Skibsmaskininspektør, ikke kan blive forsvarlig vare- taget af een Embedsmand, særligt naar det tages i Betragtning, at det stedlige Tilsyn skal foretages paa mange forskellige Steder i Landet. Statsbanerne liave to Dampfærge- forbindelser i Øresund (Helsingør—Helsingborg og Københavns Frihavn—Malmø), en meget livlig Færgefærsel over Storebelt og Lillebelt, endvidere Færgefarten paa Masned- sund, Oddesund og Sallingsund og faa om et Par Aar en Dampfærgeforbindelse mellem Gedser og Warnemünde. Hertil kommer yderligere Driften af Korsør—Kiel Farten. Et Medlem (Skovsted) kan ikke tiltræde Flertallets ovenfor udtalte Anskuelse, nlet det formener, at der under alle Betingelser maa gives Søfartschefen skibsmaskin- kyndig Assistance (Skibsmaskiningeniør), samt at den Mulighed maa holdes aaben at ( er, ivis det maatte anses for nødvendigt, ogsaa kan gives liam Assistance ved Til- synet med Færger og Skibe (Skibsinspektør). Disse to Poster maa derfor ligesom de under Mastandirektøren sorterende 2 Ingeniører (Side 24) i Henhold til Lovforslagets » 7 kunne henvises til Bevilling paa Finanslovene. 3. Ministeriet; Kontrol revisor. Af den givne Udvikling af den nuværende Ordning vil det fremgaa, at For- holdet mellem Ministeriet og Statsbaneledelsen ikke er lovbestemt, men ordnet admi- nistrativt, og i den Retning, at det er paalagt Statsbanerne at forelægge alle Sager af noget større Betydning, ja i Virkeligheden alle gager, der ikke ere blot løbende tor Ministenet. Kommissionen er tilbøjelig til at tro, at der ved denne Ordning ind- gaar mangfoldige Sager til Ministeriet, hvis Afgørelse kunde henlægges til Banernes Styrelse, og vilde i Modsætning hertil finde det rigtigt at lægge det størst mulige Ansvar tor Banernes Ledelse over paa Styrelsen, saa at . der til Ministeriet foruden ( ,gei'! som skulle forelægges Lovgivningsmagten, kun sendes Sager af afgørende Betydning Det erkendes imidlertid, at man ikke ad Lovgivningens Vej kan ind- skrænke Ministerens Ret til efter eget Skøn at gribe ind i en hvilken som helst Sags e i,uh mg, og man tror derfor, at det vil være hensigtsmæssigt, naar Forholdet fast- V® ’ 1 L0Ten udtr-vl;keHSt al næ™e de Sager, som Styrelsen skal forelægge Ministeren, og derhos indsætte en Bestemmelse om, at Ministeren i øvrigt kan oi lange enhver Sag fremsendt. og°T nu det Vær° lovbcstemt> at der paa de aarlige Finanslovforslag ' 1 a es Overslag over Statsbanernes Indtægter og Udgifter, samt at ore ægges Rigsdagen en Beretning om Statsbanernes Virksomhed. der aårlig skal Man anser det 5