ForsideBøgerBetænkning Afgiven Af Den…atte Jernbanekommission

Betænkning Afgiven Af Den I Henhold Til Lov Af 26. Marts 1898 § 26 Nedsatte Jernbanekommission

År: 1901

Forlag: G. E. C. Gad

Sted: København

Sider: 201

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 208 Forrige Næste
32 Men dette kan ske meget simpelt ved, at man paabyder Afholdelse af Fællesmødet af de i et vist Omraade ansatte Sektionsledere til Drøftelse af og Bestemmelse om dette Omraades fælles Interesser. Ordningen frembyde? derhos den Fordel, at den ikke er bekostelig. For Tiden er der ved hver Trafiksektion kun ansat nogle faa Assistenter og ved Bane- og Maskin- sektionerne til Udførelse af Kontorarbejdet 1 eller 2 Kontorister. Denne Medhjælp behøver ikke at forøges, i alt Fald kun for enkelte Trafiksektioners Vedkommende og i ringe Grad. Etableres derimod Distriktsstyrelser, faar man ganske vist færre Kon- torer, men saa til Gengæld Kontorer af en ganske anden Beskaffenhed end de nu- værende Sektionskontorer. Den Koncentrering af Medhjælpspersonalet. som derved vil finde Sted, vil let inden ret lang Tid medføre, at der maa ansættes overordnet Personale (Kontorchefer og Fuldmægtige) til Ledelse af Kontorgerningen. Der vil derhos ved en egentlig Distriktsstyrelse saare let skabes et Modsæt- ningsforhold mellem Generaldirektionen og Distriktsstyrelserne. Det maa være en Opgave for den øverste Styrelse at tilvejebringe en økonomisk Drift med lige Hensyn til alle Sider. Distriktsstyrelserne have derimod ingen økonomisk Interesse og ville derfor altid være tilbøjelige til at stille sig imødekommende lige over for de fleste Krav fra Publikums Side, og mener Direktionen ikke, at der er Raad til at fyldestgøro Kravene, vil det altid hedde sig, at det er den uforstaaende Generaldirektions Skyld, at Forholdene ikke ere bedre. Men herved aabnes Vejen for en Strid mellem Gene- raldirektionen, der vil søge at begrænse Distrikternes Magt, og Distrikterne, hvis Be- stræbelser ville gaa ud paa at opnaa større og større Myndighed. Udfaldet af denne Strid beror paa Tilfældigheder, men enten det gaar i den ene eller den anden Ret- ning, bliver Resultatet lige uheldigt. Beholder man derimod Inspektørerne som Ledere af mindre Sektioner, vil Direktionen vel beholde Overledelsen, men inden for sit Om- raade vil Sektionen bevare sin Selvstændighed. Generaldirektionen vil kunne give hver Sektionsleder sit bestemte Budget at arbejde med, og der er, naar Paalæg er givet om, at ingen Overskridelse maa finde Sted, overvejende Sandsynlighed for, at det efter- kommes. En større Distriktsstyrelse vil neppe være fuldt saa lydhør i denne Ret- ning som den enkelte Inspektør;, og overhovedet vil det være lettere for Generaldirek- tionen at indvirke paa rette Maade paa den ikke for højt stillede Embedsmand, Inspektøren, fremfor paa den ulige mægtigere Distriktsstyrelse. Hvad angaar Samarbejdet mellem Trafik-, Bane- og Maskintjenesten bliver Virkningen den samme, enten man har Distriktsstyrelse eller Sektionsledelse, naar denne sidste er forbundet med et Distriktsraad, og for Publikum vil en Sektionsledelse være bedre end en Distriktsledelse, idet det paa flere Steder i Landet vil kunne k o m m e i Forhold til Jernbaneembedsmænd, som kunne tage sig af dets Ønsker og Besværinger. Til Mindretallets foranstaaende Udtalelse ønsker .Flertallet her kim at be- mærke, at det næppe kan siges, at Distriktsstyrelserne ikke have nogen økonomisk Interesse, idet de lige saa fuldt som Generaldirektionen maa være interesserede i, at Driften af Statsbanerne sker paa bedste Maade. Heller ikke kan det betragtes som sandsynligt, at Distrikterne ville være mere tilbøjelige end Inspektørerne til at over- skride deres Budgetter. Paa den Erfaring, man har fra do nuværende Afdelinger, vil det formentlig være urigtigt at grunde en saadan Paastand.