ForsideBøgerBetænkning Afgiven Af Den…atte Jernbanekommission

Betænkning Afgiven Af Den I Henhold Til Lov Af 26. Marts 1898 § 26 Nedsatte Jernbanekommission

År: 1901

Forlag: G. E. C. Gad

Sted: København

Sider: 201

UDK: 625.1

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 208 Forrige Næste
Særlige Bemærkninger. 1. Godsejer Bluhines Udtalelse. Medundertegnede (Æ. Bluhmë) kan ikke slutte sig til de af Kommissionen fremsatte Forslag til Reform af Banernes Organisation og maa tillade sig følgende Mindretalsbetænkning : Kommissionens Formaal. at tilvejebringe Klarhed for den lovgivende Magt over alle Forhold vedrørende Banedriften og derefter gøre Forslag til nyttebringendé Reformer, maatte paa Forhaand siges vanskeligt kunde naas, naar den ikke nedsattes som ren parlamentarisk Kommission med Ret til at stævne alle for sig. Den nedsatte Kommission har ved sin utrættelige og kundskabsrige Formand, med alle Medlemmers store Interesse for Sagen og med den fra regeringsudnævnte Medlemmers Side ydede fortrinlige Assistance vistnok gjort et nyttigt Arbejde og ved indhentede Oplysninger tilrettelagt meget for Lovgivningsmagten, herunder Oplysning om fremmede Baneforhold indhentede af Medlemmer udsendte af Kommissionen. Men jeg formaar ikke at indse, at ikke det samme kunde være tilvejebragt af Udvalg i et af Tingene gennem tvende Samlinger og tror, at vor overordnede Bane- styrelse tæller saa oplyste Mænd, at disse uden særlige Udenlandsrejser kunde have givet Rigsdagen lige saa fyldige og nøjagtige Oplysninger vedrørende Udlandet, om det end maa erkendes, at Rigsdagsmedlemmers personlige og direkte Undeisøgelsei for dem selv og deres Kolleger muligt vil være af mere umiddelbar Nytte. Det gjaldt om at trænge ind i alle Dele, i alle Kroge af Banestyiclsens sam- mensatte Mekanisme. For at kunne dette, maatte man kunne spørge. Men hvorom skulde man spørge? Enhver af os var jo ukyndig. Kommissionens Jernbanemænd kunde jo ikke heri vejlede os. Deres egen Virksomhed skulde kritiseres, og med bedste Vilje kunde de ikke vide, hvad vi tiltrængte at spørge, om. Og var saa nogen af os ad privat Vej Indehaver af nogen tilfældig Viden, var dot vanskeligt at frem- drage sligt for ikke at udsætte vort Bekendtskab for mulige Følger af sine Udtalelser. I en parlamentarisk Kommission føder Spørgsmaal og Svar nye Spørgsmaal, til høje og lave, og dermed efterhaanden Indtrængen i alle Forhold. Gennem alle Grader indenfor enhver Virksomhed findes altid Gnist af den hellige Ild, som sætter Glæde og Ære i, ved Siden af eget Vel, at overtænke og at