Betænkning Afgiven Af Den I Henhold Til Lov Af 26. Marts 1898 § 26 Nedsatte Jernbanekommission
År: 1901
Forlag: G. E. C. Gad
Sted: København
Sider: 201
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Særlige Bemærkninger.
1. Godsejer Bluhines Udtalelse.
Medundertegnede (Æ. Bluhmë) kan ikke slutte sig til de af Kommissionen
fremsatte Forslag til Reform af Banernes Organisation og maa tillade sig følgende
Mindretalsbetænkning :
Kommissionens Formaal. at tilvejebringe Klarhed for den lovgivende Magt
over alle Forhold vedrørende Banedriften og derefter gøre Forslag til nyttebringendé
Reformer, maatte paa Forhaand siges vanskeligt kunde naas, naar den ikke nedsattes
som ren parlamentarisk Kommission med Ret til at stævne alle for sig.
Den nedsatte Kommission har ved sin utrættelige og kundskabsrige Formand,
med alle Medlemmers store Interesse for Sagen og med den fra regeringsudnævnte
Medlemmers Side ydede fortrinlige Assistance vistnok gjort et nyttigt Arbejde og ved
indhentede Oplysninger tilrettelagt meget for Lovgivningsmagten, herunder Oplysning
om fremmede Baneforhold indhentede af Medlemmer udsendte af Kommissionen.
Men jeg formaar ikke at indse, at ikke det samme kunde være tilvejebragt af
Udvalg i et af Tingene gennem tvende Samlinger og tror, at vor overordnede Bane-
styrelse tæller saa oplyste Mænd, at disse uden særlige Udenlandsrejser kunde have
givet Rigsdagen lige saa fyldige og nøjagtige Oplysninger vedrørende Udlandet, om
det end maa erkendes, at Rigsdagsmedlemmers personlige og direkte Undeisøgelsei
for dem selv og deres Kolleger muligt vil være af mere umiddelbar Nytte.
Det gjaldt om at trænge ind i alle Dele, i alle Kroge af Banestyiclsens sam-
mensatte Mekanisme. For at kunne dette, maatte man kunne spørge. Men hvorom
skulde man spørge? Enhver af os var jo ukyndig. Kommissionens Jernbanemænd
kunde jo ikke heri vejlede os. Deres egen Virksomhed skulde kritiseres, og med
bedste Vilje kunde de ikke vide, hvad vi tiltrængte at spørge, om. Og var saa nogen
af os ad privat Vej Indehaver af nogen tilfældig Viden, var dot vanskeligt at frem-
drage sligt for ikke at udsætte vort Bekendtskab for mulige Følger af sine Udtalelser.
I en parlamentarisk Kommission føder Spørgsmaal og Svar nye Spørgsmaal,
til høje og lave, og dermed efterhaanden Indtrængen i alle Forhold.
Gennem alle Grader indenfor enhver Virksomhed findes altid Gnist af den
hellige Ild, som sætter Glæde og Ære i, ved Siden af eget Vel, at overtænke og at