Betænkning Afgiven Af Den I Henhold Til Lov Af 26. Marts 1898 § 26 Nedsatte Jernbanekommission
År: 1901
Forlag: G. E. C. Gad
Sted: København
Sider: 201
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
72
som Statsbanernes Anlægskapital, slaar man en Streg over Fortidens Synder, gaar
ud fra, at Statsbanerne hidtil ikke have afkastet nogen Forrentning, men kun hjulpet
med til deres egen Udvidelse, Forbedring, gode Udstyr m. v., og man har for Frem-
tidens Brug et simpelt og forstaaeligt Udgangspunkt for Anlægskapitalens Beregning,
ved hvilket der ikke stilles overdrevne Krav .til Statsbanernes Forrentningsevne.
Det lader sig næppe nægte, at denne Fremgangsmåde anbefaler sig ved en
overordentlig Klarhed og Simpelhed. Kommissionen tror dog, at dot Beløb, der saa-
ledes vilde være at afskrive paa Anlægskapitalen, noget over 33x/3 pCt., er en Del større
end andre Betragtninger vilde medføre. Man henviser i saa Henseende til de detail-
lerede Oplysninger, som man har erhvervet gennem Ministeriet, og som findes aftrykte
i Bilag C. Side 6—14. I disse er (1er fra Statsbanedriftens Side forsøgt en Opgørelse
— for Tiden indtil 1872 skønsmæssig, for Aarene fra 1872—73 til 1896—97 bogholde-
risk, af Anlægskapitalens rette Størrelse, og efter den kunde Anlægskapitalen
pr. 31. Marts 1897, som i Statsregnskabet er opgjort til c. 207 Mill. Kr., næppe sættes
lavere end til 145 à 146 Mill. Kr., hvilket svarer til en Reduktion af c. 30 pCt. En
Opgørelse af Banernes Værdi, om livis Resultater og Grundsætninger der henvises
til Bilag A. Side 96—97 og Bilag C. Side 15—17, kommer endda til et noget højere
Resultat, nemlig til 155 Mill. Kr. pr. 31. Marts 1897, hvad der kun vilde svare til en
Reduktion paa 25 pCt. Alle tre Opgørelser føre dog til nogenlunde nærliggende Re-
sultater, og Kommissionen stiller derfor følgende
Forslag med Hensyn til Anlægskapitalens Beregning:
„Den Sum, der ved Udgangen af Finansaaret 1901—1902 efter den i Stats-
regnskabets § 3 hidtil brugte Opgørélsesmaade indestaar i Statsbanerne (heri ind-
befattet de ved de sjællandske Baners Erhvervelse yderligere medgaaede 7,496,060
Kr. 56 Øre, jfr. Forklaringen i Statsregnskabet for 1885 —86 Side 22), nedsættes med
30 pCt., og det saaledes fremkomne Beløb overføres til Statsregnskabet for Finans-
aaret 1902-03 som de danske Statsbaners Anlægskapital ved sidstnævnte Finansaars
Begyndelse.
Budget og Regnskab for de danske Statsbaner affattes fremtidig saaledes, at
man deraf kan faa en brugbar Oversigt over Kapitalstatus og Forrentningen af denne.
Oversigten over Kapitalstatus optages i Statsbanernes aarlige Driftsberetning".
Dette Forslag søges gennemført ved Vedtagelse paa Finansloven.
II. Posteringen paa Finanslovens § G og § 27.
Spørgsmaalet om den fremtidige Postering paa Finanslovens § 6 og § 27 liar
givet Anledning til mindre Tvivl. Ganske vist kunde man lier tænke sig tiere Frem-
gangsmaacler, og man har ogsaa haft forskellige Forslag under Overvejelse, men
Kommissionen har dog kunnet enes om nedenstående Forslag, der ud-
trykkeligt nævner, hvilke Arter af Udgifter der som egentlige Anlægsomkost-
ninger skulle opføres paa § 27 — og altsaa i Statsregnskabet efter Driftsaarets Ud-
gang ville være at debitere Statsbanernes Anlægskapital; de Udgifter, som ikke falde
ind herunder, ville altsaa være at lienregne til Driftsudgifter og føres som saa-
danne paa § 6, det vil sige afholdes af det løbende Aars Driftsindtægter.