Betænkning Afgiven Af Den I Henhold Til Lov Af 26. Marts 1898 § 26 Nedsatte Jernbanekommission

71 Anlægsomkostninger eller ej. Heller ikke liar det haft nogen praktisk Betydning, om Overskudet regnedes noget højere end det strængt taget burde. Men begge disse Spørgsmaal — Anlægskapitalens rette Størrelse og Overskudets nøjagtige Beregning — faa en afgørende praktisk Betydning, saa snart Spørgsmaalet om Statsbaner- nes Forrentning drages i Forgrunden, saaledes som de senere Aars Udvikling liar medført. Thi Forrentningsprocentens Størrelse afhænger udelukkende af de to Mo- menter, Anlægssummen og Overskudet, den er Forholdet mellem dem, og naar den hidtil fulgte Posteringsmaade bevirker, at Tallene for begge disse Momenter ere urig- tige — uden at man dog paa Forhaand kan sige, hvor langt de to Fejl række, hvor gale Tallene ere, — er det umuligt under de nuværende Forhold at danne sig et rigtigt Billede af Forrentningsprocentens Størrelse. Ganske vist kan man sige, at da begge Tallene ere for høje, maaFejlene til en vis Grad afbalancere hinanden, — og det gør de sikkert ogsaa i et vist Omfang—men dermed er det jo ikke givet, at de netop ud] ævne hinanden. Det gælder derfor først og fremmest om at komme til en rigtigere Erkendelse af Anlægs- kapitalens Størrelse, at faa den behørigt reduceret, og dernæst om fremtidigt at følge en korrektere Postering, en bedre Fordeling mellem Udgif- terne paa § 6 og § 2 7. Begge disse Spørgsmaal have været Genstand for nøje Overvejelse i Kommissionen, og man kan om hvert af dem bemærke følgende : I. Anlægskapitalen. At foretage en ny korrekt Opgørelse af Statsbanernes Anlægskapital har været forsøgt, men uden Resultat. Statsbaneanlægene her i Landet gaa tilbage lige til Aaret 1861, Statsbanedriften til 1867. Men først i Statsregnskabet for 1872—73 frem- træder der et Beløb som Statsbanernes Anlægskapital, og hvorledes dette Beløb, som da allerede udgør over 52 Mill. Kr., er sammensat, lader sig ikke længer oplyse (jfr. om Forsøget i saa Henseende Bilag A. Side 95—96). Allerede denne Omstændighed er tilstrækkelig til at gøre Forsøget haabløst, rent bortset fra, at der ogsaa for Tiden efter 1872 foreligger utvivlsomme Fejltagelser i og opstaar adskillige Tvivlsspørgsmaal med Hensyn til Statsregnskabets Opgørelse. Det har derfor været under Overvejelse, om man ikke helt burde forlade de videre Overvejelser ad denne, mere bogholderiske Vej, og istedenfor indskrænke sig til følgende mere almindelige Betragtning. Statsbanerne have ikke alene medført Udgifter paa 27, men ogsaa paa § (>. Alt, hvad der er niedgaaet paa begge disse Maader, er gaaet ud af Statskassen, dei paa den anden Side har oppebaaret den Indtægt, som Statsbanedriften har bragt. Med andre Ord: Statsbanerne liave i den forløbne Tid — med Hensyn til hvilken det nu dog er umuligt at komme til fuld Klarhed, og hvis Driftsresultater dog ikke længere have nogen praktisk Interesse — kostet Staten den Sum, der i Statsregn- skabet er opført som Anlægskapital med Fradrag af de Beløb, der i Aarenes Løb ere førte til Indtægt soin Driftens Overskud. Den førstnævnte Sum udgjorde, som oven anført, ved Udgangen af Finansaaret 1899—1900 _______________________________________ 237,025,353 Kr. Driftsoverskudet for Aarene 1867—68 til 1899—1900 har tilsammen udgjort.........___________♦ ♦ ♦ ♦_____________ » » 79,009,000 • regner man Forskellen mellem disse Beløb ___________________ 158,016,353 Kr.