Betænkning Afgiven Af Den I Henhold Til Lov Af 26. Marts 1898 § 26 Nedsatte Jernbanekommission

80 andre kun for et meget begrænset Antal Personer, nemlig: e) frit Brændsel (for Lokomotivmestere og Lokomotivformænd), f) fri Belysning (for nogle Kontorbude), g) Brug af Embodsjord (kun i eet Tilfælde, nemlig for Opsynsmanden paa Sprogø) og h) Bestillingstillæg (navnlig for enkelte Kontorchefer og Fuldmægtige). " Endelig spiller det en væsentlig Bolle ved Bedømmelsen af Lønnens Størrelse a der som et Bidrag til de ansattes Pensionering afkortes s pCt af Lønningsindtægten for I.-IO. almindelige og I.-VIII. specielle Lønnings- klasse, og ” 2 *4 pCt. af Lønningsindtægten for IX.-XIII. specielle Lønningsklasse. For Ilte almindelige Lønningsklasse (Arbejderne), der ogsaa ere pensions- berettigede, afkortes derimod intet i Lønnen. JVlanglerne ved det nugældende Ltønnincfssystem og deres Afhjælpning. Af den foranstaaende kortfattede Oversigt vil det skønnes, at de Lønnings- bestemmelser, som for Tiden gælde ved Statsbanerne, allerede i formelfienseende lade adskilligt tilbage at ønske. Bortser man foreløbigt fra Ilte almindelige Lønningsklasse med dens ubestemte Lønninger (jfr. om denne nedenfor S. 90), er det for det første vanskeligt at indse, at faste Lønninger, som paa ganske faa Undtagelser nær bevæge sig fra noget under 1,000 til 3 à 4,000 Kr. om Aaret, nødvendigvis maa deles i 23 foi skellige Klasser. Men hertil kommer somen reel Hoveclmangel ved det nugældende System, at den ganske overvejende Del af Personalet — den 31te Marts 1900 ikke mmdre end ca. 5,700 Personer — henføres under de ret uheldige „specielle“ Lønnings- klasser, medens kun omtrent 900 Personer høre under de mere rationelle „alminde- lige“ Lønningsklasser 1—10. Forskellen mellem de specielle og de almindelige Løn- ningsklasser beror jo som bemærket paa, at Lønnen i tle almindelige Lønningsklasser vokser med Alderstillæg i bestemte Perioder (hvert 4de Aar), indtil Slutningslønnen er naaet, medens Oprykningen paa højere Løn i de specielle Klasser afhænger af rene Tilfældigheder og, som Erfaringen har vist, er underkastet de største Svingninger. Under Forhold, hvor Banenettet udvides, eller Trafiken er rask voksende, og hvor Personalet som Følge deraf forøges stærkt, gennemløbes de enkelte Underafdelinger i Klassen med en, man kan godt sige urimelig Fart (stundom i x/4 eller J/2 Aar); til andre Tider staar Oprykningen næsten i Stampe. Hvor store Forskellighederne kunne være i ganske nær ved hinanden liggende Perioder, vil fremgaa af nogle af Statsbane- driften meddelte Eksempler: I Slutningen af 1896. Til at gennemløbe de 4 laveste Portørklasser var i Middeltal brugt Aar Fra Ansættelse som Fyrbøder III. til Udnævnelse som Lokomotiv- fører I. var gennemsnitlig medgaaet......................291/, __ Til at gennemløbe Lokomotivførerklasse IL brugtes i Middeltal . 91/ — 1 Midten af 1899. Pf Aar. h3/4 - -