Betænkning Afgiven Af Den I Henhold Til Lov Af 26. Marts 1898 § 26 Nedsatte Jernbanekommission
År: 1901
Forlag: G. E. C. Gad
Sted: København
Sider: 201
UDK: 625.1
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
85
Aar. Udredede Pensioner. Afkortning i Lønningerne. Driftens Tilskud. Tilskud fra Reservepen- sionsfonden. ' Indbetalt i Reservepen- sionsfonden.
— Kr. Kr. Kr. Kr. Kr.
1893—94 . . 166,184 209,828 — — 43,644
1894—95 . . 199,310 214,304 — — 14,994
1895—96 . . 229,660 222.149 7,511 — —
1896—97 . . 267,953 235,785 32,168 — —
1897—98 . . 293,807 249,211 44,596 — —
1898-99*) . 331,787 306,721 — 25,066 —■
1899—1900 . 390,613 343,537 — 47,076 — .
1900—01 . . 458,963 365,620 — 93,343 —
Tilvækst. . . 4- 292.779 4-155,792
I denne stærke Stigning af Pensionsbyrden er der for saa vidt intet mærkeligt;
det er en almindelig Lov, som her gentager sig, at en Pensionskasses Byrder i de
første Aar ere svagt, derefter stærkt stigende, indtil et vist nogenlunde konstant
Maksimum er naaet. Men Statsbanerne ere endnu langt fra dette Maksimum, fordi
Størstedelen af dets Personale endnu er ungt, og det vil neppe vare ret mange Aar,
før Pensionsbyrden naar op til "A eller 1 Mill. Kr. om Aaret. Ophæver man nu Af-
dragene og afløser dem med et aarligt Tilskud fra Statskassen paa c. 300,000 Kr., vil der
altsaa om ikke ret lang Tid paaføres Statsbanerne en aarlig Udgift til Pensioner paa
inaaske 700 000 Kr.; lader man derimod Afdragene vedblive og Pensionskassen vokse
- selv i sidste Aar tiltog den med over 300,000 Kr., da Renterne langt oversteg
Bidraget til Pensionerne - ville baade Statskassen og Statsbanerne i en meget lang Aar-
række meel Ro kunne se paa Pensionsbyrdens Tiltagen.
Hertil kan føjes, at det er en tvivlsom Fordel for de ansatte, hvis lensions-
afdragene bortfalde. Hvis deres Lønning nedsættes med et tilsvarende Beløb - hvad
der bliver en ikke usandsynlig Følge - vil Fordelen være sletningen, og vil man gaa
i de nyere Loves Fodspor, vender Afdraget tilbage - i alt Fald for alk gifte i
Form af et tilsvarende Afdrag til Enkeforsørgelse, jfr. f. Eks. Lov af 16de Marts 1.00
om Pension ved Telegrafvæsenet og Lov af s. I), om Pension ved Postvæsenet, hvor-
efter 5 eller undtagelsesvis 3 pCt. afkortes i de gifte ansattes Lønning for at anvendes
til deres Enkers Pensionering. Naar det endelig fra den anden Side gøres gældenc e.
at de i den nuværende Ilte almindelige Lønningsklasse ansatte erholde Pension, uden
at der i den Anledning sker Afdrag i Lønningen, bemærkes, at dette er en natur ig
Følge af, at disse ansattes Lønninger ikke ere lovbestemte, og at Lønningerne derfor
maa ansættes under Hensyn til, at der, efter 10 Aars fast Ansættelse i Stillingerne,
gives Efterløn eller Pension. .
De Medlemmer af Kommissionen, som staa paa det her nævnte Standpunkt,
holde derfor bestemt paa, at der for saa vidt ikke bør ske nogen Ændring 1 e nu-
værende Begler. Af Hensyn til den Ensartethed i Pensionsreglerne og den Forbedring
af samme, som Kommissionen foreslaar, findo de det dog rigtigt at forhøje Bidraget
») Driften betalte Understadet indtil 1897- 98, derefter Beservepensionsfonden.