Betænkning Afgiven Af Den I Henhold Til Lov Af 26. Marts 1898 § 26 Nedsatte Jernbanekommission

co hvoraf kun ca. 366,000 Kr. dækkedes ved Afdragene, medens Resten ca. 93,000 Kr. maatte tilskydes af Reservepensionsfondens Renter. Men enten Pensionerne nu ere betalte gennem Aarets Afdrag eller gennem Reservepensionsfonden, er det klart, at de alle ere betalte gennem de Afdrag, som nu eller før have fundet Sted i de Lønninger, i hvilke der overhovedet finder Afkortning Sted — eller med andre Ord: Arbejderne i Værkstederne og i det hele 11. aim. Lønningsklasse, over 3000 Personer, der ikke lide Afdrag men dog nyde Pension, pensioneres af de andre G à 7000 Funktionærer. I sidste Aar udgjorde det Beløb, som der her er Tale om, ca. 60,000 Kr. At Staten indrømmer sine Arbejdere veel Jernbanen Pensionsret, er baade godt og rigtigt, men den har unægtelig saameget lettere ved at foretage dette Skridt, som ikke den, men de andre Embeds- og Bestillingsmænd ved Stats- banerne — fortrinsvis de, i hvis Løn der afkortes 5°/0 — afholde Omkostningerne. Endeligt kommer hertil, at Afkortning i Lønnen til Hjælp ved de ansattes egen Pensionering er et System, der tidligere har været meget anvendt i Statstjcnestcn, men nu er forladt næsten overalt som irrationelt og besværligt. Herom henvises til de vejledende Oplysninger, der ere aftrykte i Bilag C Side 44—47. De Medlemmer i Kommissionen, som dele dette Syn paa Sagen, mene derfor at Afkortningen i Lønningerne burde bortfalde, at „Reservepensionsfondens“ Mill. Kr. vel kunde bevares som en særlig Fond, men at denne Fonds Renter da fremtidig skulde afgives til Statsbanerne som Bidrag til de ansattes Pensionering, at Resten af Pensionsbyrden burde bæres af Statsbanerne. ___________ I Modsætning hertil gøre andre Medlemmer i Kommissionen følgende Be- tragtninger gældende : Det kan være meget rigtigt, at det er en Omvej at afkorte i Lønnen for at udrede Pensionen, men man har nu engang dette System, og Lønningerne ere selv- følgelig fastsatte med den Betragtning for Øje, at der i dem skulde afkortes et Beløb til Pensionskassen. Det er derfor ret beset ikke de ansatte, men Statskassen, som har opsparet Pensionskassen og som betaler Pensionerne. Men disses Beløb vokse fra Aar til Aar og langt stærkere end Afdragene vokse. Af nedcnstaaencle Oversigt vil det saaledes ses, at fra 1893—94 — det første Aar, livor Statsbanernes Forhold lovordnedes —, er Pensionsbyrden vokset med_________________ ca. 293,000 Kr., medens Afdragene kun ere stegne med________ - 156,000 —; medens det førstnævnte Aar viste en Indtægt for Reservepensionsfonden af......... ca. 43,600 Kr., viser 1900—01 derfor en Udgift for Reservepensionsfonden af.......... ca. 93,300 Kr. Stigningen i Pensionsbyrden er derhos stærkt progressiv, i dc første 4 Aar gennemsnitlig ca. 32,000 Kr. om Aaret, derefter 38,000, 59,000 og 68,000 Kr. om Aaret _________ _______