Betænkning Afgiven Af Den I Henhold Til Lov Af 26. Marts 1898 § 26 Nedsatte Jernbanekommission

83 Stationsbude, Bane- og Telegrafformænd, medens de ligesaa ugunstigt stillede Tog- betjente, Lokomotiv- og Skibsfyrbødere og Matroser forbigaas. Opholdsstedernes De- ling i 4 Grupper af forskellig Dyrlied frembyder derhos de største Vanskeligheder og maa nødvendigvis blive stærkt skønsmæssig, hvor megen Omhu der end anvendes i Valget; for blot at tage et Par Eksempler er det vistnok vanskeligt at begrunde, at der i Roskilde skal gives 90 Kr. Tillæg, men i Ringsted, Sorø og Slagelse 60 Kr., og at der tilstaas 60 Kr. aarligt til ansatte i Hadsten og Mundelstrup, men intet til an- satte paa den mellemliggende Hinnerup Station (jfr. nærmere de Oplysninger, som gives i Bilag A., Side 64 ff.). Kommissionen har derfor sluttet sig til den Opfattelse, at det vil være rettest at lade Opholdstillæget som saadant bortfalde, men tage dets Bortfalden i Betragtning som et Moment ved Fastsættelsen af Lønnen for de paagældende Klasser. Dog har man anset det for rigtigt i Lønningsforslagets § 28 at optage en Bestem- melse om, at der i „særlige Tilfælde“ paa Finansloven kein ydøs „Hjælp til Bolig — en Bestemmelse, som altsaa kun rent undtagelsesvis skulde komme til Anvendelse. De Bestillingstillæg, som nu ydes i enkelte Tilfælde, ere bibeholdte o,g derhos foreslaaet forøgede med lignende Tillæg til nogle af Kontor cheferne undei General- direktionen paa Grund af den Stilling i Administrationen, som disse ville komme til at indtage. Afkortning i bønnen som Bidrag til Pensioneringen. Som foran bemærket ere alle faste ansatte ved Statsbanerne pensions- berettigede; i de højere Lønninger afkortes 5 %, i de lavere 2^ °/o som Bidrag til Pensioneringen; for Arbejderne i Værkstederne m, v. (Ilte almindelige Lønnings- klasse) afkortes derimod intet. Angaaende hvorledes Pensionsforholdene historisk have udviklet sig ved Statsbanerne., henvises til de fyldige Oplysninger i Bilag A., Side 87—95. Forinden Kommissionen har kunnet tage Sagen om Lønningernes Størrelse under Overvejelse, liar det været nødvendigt for den at tage Standpunkt til det Spørgs- maal, om disse Afdrag til Pensioneringen skulle vedvare eller bortfalde. En Lønning paa 2,000 Kr. -i- 5 % Afdrag (= 100 Kr.) er jo noget andet end en Lønning paa delte. reder den passende Løn for sine Funktionærer, finder det rigi en Pensionskasse ind som er 2,000 Kr. uden Afkortning. - Om dette Spørgsmaal have Meningerne i Kommissionen imidlertid været stærkt i’« Vel Medlemmer holde for, at ligesom Staten af sin egen Kasse ud- " ’ ‘ -, saaledes maa den ogsaa, naar den ■tigVat pensionere dem. betale Pensionen af sin egen Kasse. At skyde _______’ " , Mellemled, at udbetale en Løn og igen afkorte i denne Løn, cr kun Omveje og Omsvøb, der paa mange Maader føre til unødigt Besvær. kommer, at Pensionsordningen ved Statsbanerne synes stærkt angribelig i sine Enkelt- heder. I en lang Bække af Aar, ja lige til for 6 Aar siden, udgjorde Afdragene i Lønningerne et større Beløb end hvad der tilsvaredes i Pension; Overskudet hen- lagdes da til en Reservekasse, den saakaldte „Reservepensionsfond“ som nu in« Renter og Rentes Rente er vokset til henved ?■/, Mill. Kroner (pr. 31. Marts 1900 nøjagtigt 7,373,308 Kr. 03 0.)- I senere Aar overstiger ganske v.st Pensionsbyrden Afdragene, saaledes udbetaltes der i 1900-1901 Pensioner til Beløb ca. 459,000 Kr.,