Den Systematiske Botanik

102 Protobasidiomycetes. niet), der indtager en bestemt Plads paa de meget forskjelligt formede Frugtlegemer. Foruden Basidiesporer tjene til Formering ogsaa almindelige Knopceller, gjærlignende Knopceller og Chlamydosporer. Angaaende disse Formeringsorganer maa hen- vises til de enkelte Grupper. 1. Underklasse. Protobasidiomycetes. Basidierne deles i hyppigst 4 Celler ved Skillevægge, som gaa enten paatværs, naar Basidierne have strakt sig stærkt i Længderetningen, eller paalangs, vinkelret paa Underlaget, i hvilket Tilfælde Basidierne have en rundagtig Form. 1. Fam. Ustilaginaceæ, Brandsvampe. Ægte Snyltesvampe, hvis Mycelium udbreder sig intercellulært i Blomsterplanters Væv. Myceliet er farveløst, hurtig forgængeligt, har fjernt stillede Tværvægge [98,2] og udsender Haustorier i Værtplantens 98. Entyloma Ranunculi. 1, Gjennemsnit af et Stykke Blad af Ficaria, gjenneni- trængt af Mycelium. Et Knippe Hypher med Knopceller bryder frem af en Spalte- aabning. I en af Cellerne findes fire Hvilesporer. 2, en Hvilespore udviklet intercalært i en Hyphe. Celler. Som oftest trænger Spiretraaden ind i Værtplanten i dennes spædeste Alder, under selve Spiringen af Frøet, og Myce- liet vandrer da i Skuddet under dettes Væxt, indtil det naaer det Organ, hvor Sporedannelsen skal finde Sted; dette Forhold finder saaledes Sted hos alle de Arter, hvis Sporer udvikles i Vært- plantens Blomsterdele. Mange Brandsvanipe have dog en mere lokal Forekomst, saa at Myceliet indskrænkes til en mindre Plet