Den Systematiske Botanik

Protobasidiomycetes. 103 af Bladet eller Stænglen. De af Værtplantens Organer, i hvilke Sporerne udvikles, blive ofte stærkt hypertrophiske. Hos fleraarige Planter overvintrer Myceliet ofte i Rodstokken. Det vigtigste Fonneriiigsorgan er Hvilesporerne eller Basidietrugterne, der opstaa indeni Hypherne [98,2] ogsommaa ansees for en Slags Chlamydosporer. De ere tykvæggede, sædvanlig brune eller violette, seet i massevis oftest sorte, kugleformede, hyppig med sirlig Skulptur paa Overfladen; de ere endvidere enkelte eller sammensatte. Hos nogle (Sphærotheca og Doassansia) [99] ere de omgivne af et af Hypher dannet Hylster, saa at det kan betragtes som Begyndelsen til et Frugtlegeme. 99. Doassansia Alismatis. 1, et Frugtlegeme, dannet af et Hylster af aflange Hypher, som indesluttet de sammenhobede Hvilesporer og er indlejret i Vært- plantens Bladkjød. 20 G. nat. St. 2, en spirende Hvilespore. 500 G. nat. St. 3, tre sammenhængende Hvilesporer. 400 G. nat. St. 4, to sammenvoxede Basidiesporer. 600 G. nat. St. Sporerne kunne i enkelte Tilfælde (f. Ex. Ustilago Hordei) umiddelbart udsende den Hyphe, der udvikler sig til Mycelium; men det almindelige Forhold er, at de ved Spiringen udsende en Hyphe af begrænset Væxt, en Basidie, der udvikler Basidiesporer. Hos nogle Slægter (f. Ex. Ustilago, Tolyposporium) deles Basidien ved Tværvægge i flere Led [101], der hvert bærer Basidiesporer; hos andre (f. Ex. Tilletia [102 li] og Urocystis [103]) opstaaer i Spidsen af Basidien en Krans af Basidiesporer, hvorved de faae Lighed nied Autobasidiomycetes. Hos Tilletia voxe disse »Kranslegemer« parvis sammen og udvikle sekundære Knopceller. Ved Kultur i Næringsvædsker udvikle Basidiesporerne, hvad der er paavist af Brefeld, ved gjæragtig Spiring hele sammenhængende Kolonier af Knopceller, der dog ogsaa kan betragtes som et leddet Mycelie- væv. Hos nogle Ustilagineer (f. Ex. Entyloma [98, i] og Tuburcinia