Den Systematiske Botanik

104 Protobasidiomycetes. [100, i og s]) udvikles der egentlige Konidier paa den levende Værtplante, hvilket gaaer forud for Dannelsen af Hvilesporer. 100. Tuburcinia. 1, T. Trientalis. Hypher, som tildels bære Konidier i Spidsen, trænge sig frem mellem Epidermiscellerne paa Bladets Underside. 320 G. nat. St. 2, T. Trientalis. En Sporeballe, i hvilken en Del af de enkelte Hvilesporer ere ifærd med at spire. 520 G. nat. St. 3, T. Primulicola. Forskjellige Former af Konidier. 500 G. nat. St. Brandsvampenes systematiske Stilling er meget omtvistet. De have Berøringspunkter med Entomophthoraceer og med Asco- 101. Pslilago. 1, Hvilesporedannelsen. — 2, spirende Hvilespore af Pst. perennans. — 3, spir. Hvilespore af Pst. Cardui (efter Brefeld). — 4, Pst. filiformis. a, en Hvile- spore med udviklet Basidie. b, en do. med en Basidiespore. c, med 2 Basidiesporer. d, med to diametralt modsatte Basidier. e, løsrevne Basidiesporer, som ere ud- voxede til Hypher. mycetes, men de maa dog nærmest siges at slutte sig til Basidiomycetes. Slægter: Sphacelotheca (en Art i Frug’terne af Polygonum Hydropiper) og Doassansia [99] (flere Arter paa Blade af Vand- planter) udmærke sig- fra de øvrige ved at have et Slags Frug’tlegeme, idet Sporehobene ere omgivne af et Hylster. — Entyloma [98], en paa Arter rig Slægt, der optræder pletvis paa Værtplantens Blade, og Tuburcinia [100], der optræder paa Primulaceer, frembringe hvide Konidielag paa Overfladen af Vært- planten ; den første af dem har enkelte, den sidste har Hobe af tæt sammenvoxede Sporer. — Ustilago^ Støvbrand [101] udvikler som oftest Sporerne i Værtplantens Blomster- dele , Frugtknuden eller Støv- knapperne, hvor de opstaa i en af Hyphegrene dannet slimet Masse [101, i]; ved Modenheden danne de et