Den Systematiske Botanik

106 Protobasidiomycetes. sort Støv. Hertil hører den bekjendte sorte Brand i Havre, Byg og Hvede, der dog fremkaldes af forskjellige Arter af denne Slægt, af hvilke især U. Avenæ, U. Hordei og U. Jensenii gjøre stor Skade. U. hypodytes paa Straa af Elymus og Agropyrum. U. filiformis i Bladene af Glyceria. U. Caricis omdanner Frugterne af Carex-Arter til sorte, afsmittende Kugler. U. violacea udvikler sit violette Sporepulver i Støvknapperne af Caryophyllaceer. U. Tragopogonis forvandler hele Kurve af Gedeskæg til en sortviolet Masse. Til de største høre U. grandis, der foraarsager stærkt opsvulmede Stængelled hos Tagrør, og' Majsbrand, U. May dis, der frembringer haandstore Udvæxter paa Majskolber. — Hvedens Stinkbrand (Tilletia Caries) [102]. Myceliet lever i Hvedeplanter; i Frugtknuderne naaer det til Sporedannelse, efter at hele Frugtknudens Indre er ødelagt af Myceliet, men et ydre Lag af Frugtknudens Væg- vedbliver at bestaa væsentlig uforandret og omslutter den tæt trængte, faste Masse af Sporer [102, d|; de saaledes omdannede Hvedekorn ere kortere og tykkere end de sunde, og Axene røbe ved deres oprette Stilling og den stærke Udspærring af Avnerne, at de ere angrebne. Frugtknudens ilde Lugt før Sporernes Modning har fremkaldt Navnet »Stinkbrand«, ligesom dens Haardhed, naar den omslutter de modne Sporer, Navnet »Stenbrand«. Paa Grund af med de sunde, som ved Tærsk- ningen smittes af Sporerne. — Urocystis [103] har Sporerne om- givne af en Del mindre og lysere, golde Sporer; Ur. occulta, Rug- Stængelbrand, danner sine Sporer i lange Striber i Rugens Stængler og Blade, og gjør stor Skade; Ur. Cepulæ i Løg; Ur. Violæ danner store mørkviolette Op- svulmninger i Violernes Blad- stilke og1 Stængler. — Thecaphora |104| har sammensatte Sporer, idet en Del ensartede, brune, vortede Sporer ere tæt sainmen- voxede; Arter optræde i Frø af Convolvulus og Astragalus. — Entorrhiza danner Knolde paa Rødderne af forskjellige Planter, f. Ex. Juncus. — Tuberculina snylter paa forskjellige Uredineer. Som Beskyttelsesmiddel mod de paa Kornsorterne optrædende Brandsvampe anvendes en Afsvampning, bestaaende i en Badning- af Sæde- kornet i Kobbervitriolopløsning (V2 pCt.) i 12 Timer eller bedre en Ned- dypning- i 5 Minutter i Vand , der er opvarmet til 53—55° C. (Jensens Methode). 2. Fam. Uredinaceæ, Rustsvampe. Alle Rustsvampe ere Snyl- tere, hvis traadformede, loddede og grenede Mycelium lever i det Indre af Blade og Stængler, paa hvilke de fremkalde gule, rød- brune eller sorte Pletter (heraf Navnet »Rust«svampe) og ofte Haardheden indhøstes de syge Korn let 103. Urocystis. 1, Ur. coralloides. En Spore- balle. 450 G. nat. St. 2-4, Ur. Anemones. 2—3, Hvilesporer, der ere ifærd med at spire. 450 G. nat. St. 4, Basidiesporer, de to i Fusion, en tredie med Saftrum og en Skillevæg. 500 G. nat. St.