Den Systematiske Botanik

Forfatter: Eug. Warming

År: 1891

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 560

UDK: 582

3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.

Med 609 i texten indtrykte afbildninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 568 Forrige Næste
4: Thallophyter i Almindelighed. dannes Kar eller lignende højere anatomiske Elementer (Sihypher), og Cellevæggenes Uddannelse i Henseende til Sculptur er paa faa Undtagelser nær meget simpel. En ganske isoleret Stilling ind- tage Myxomyceterne, hvis Ernæringsorganer ere nøgne Proto- plasmamasser (Plasmodier). Med Hensyn til den ydre Form kan Løvet være ganske uden særlige Fremragninger (Forgrening, Lemmer), men hvis saa- danne optræde, ere de alle væsentlig ens i Henseende til Op- rindelse og Væxt, naar bortsees fra de Haardannelser, som kunne komme til Udvikling: den ene Gren af en Blæretang, en Lav o. 1. er i alt væsentligt som den anden; kun hos de højeste Alger (f. Ex. Kransnaalene, visse Siphoneer, Sargasswn og visse Rød- alger) findes samme Forskjelligheder mellem Plantelegemets for- skjellige ydre Organer, som mellem Stængel og Blad, saa at de maa betegnes med disse Navne. Rødder med samme Bygning og Udvikling som hos Blomsterplanterne findes ikke, men vel findes Hæftere (Rliizoider og Hapterer), der biologisk i hvert Fald delvis tjene som Rødder. Systematisk Inddeling af Thallopliyterne. Tid- ligere delte man dem i 3 Klasser: Alger, Svampe og Laver. Men de sidste maa indordnes under Svampene, fordi de ere Svampe, der paa en højst ejendommelig Maade leve sammen med Alger (symbiotisk). Inddelingen i Alger og Svampe vil fremdeles være den bedste, dog at Slimsvampene skilles fra de egentlige Svampe som en ganske enestaaende, mærkværdig, egen Underrække. Al- gerne indeholde et sædvanligt grønt, rødt eller brunt Farvestof, ved hvilket de ere i Stand til at danne organiske Stoffer af Kul- syre og Vand. En Undtagelse herfra gjøre Bakterierne, der i Regelen ligesom Svampene og Slimsvampene ikke have et saa- dantFarvestof, men maa leve af organisk, kulstoflioldig Næ- ring; disse Planter danne ingen Stivelse og behøve ikke Lyset for at vegetere (de fleste Svampe behøve Lys for at fruktificere). Til denne Inddeling maa dog gjøres en Bemærkning. Hos de højere Planter lægger man ikke saadan Vægt paa det biologiske Forhold, at man deler dem i »grønne« og »farveløse« ; Cuscuta slutter sig til Convolvulaceerne, Neottia og CoraUorhiza høre til Orchideerne, skjønt de leve paa Svampes Vis, men deres Slægtninge som Algerne. Paa samme Maade forekommer der ogsaa visse farveløse, parasitiske eller saprophytiske Former blandt Algerne, særligt bør fremhæves, at til Algegruppen Schizo- phyceæ henregnes ikke blot de blaagrønne Alger, men ogsaa Bakterierne, som ikke ere kulsyreassimilerende. Grunden er den, at Systematiken maa