Den Systematiske Botanik

Forfatter: Eug. Warming

År: 1891

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 560

UDK: 582

3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.

Med 609 i texten indtrykte afbildninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 568 Forrige Næste
Algæ. 5 bygges paa Form-, Udviklings- og Forplantningsforhold, og i denne Hen- seende maa Bakterierne betragtes som de blaagrønne Algers nære Slægt- ninge. Derimod danne alle som »Svampe« betegnede Thallophyter (altsaa med Udelukkelse af Slimsvampene) en nogenlunde sammenhængende Ud- viklingsrække, der kun i de laveste Former (Phycomyceterne) er beslægtet med Algerne og gjennem dem formodentlig har taget sit Udspring fra Algerne; de højere Svampe have da udviklet sig selvstændig videre fra denne Begyndelse. Hin Forskjel i Farve er altsaa ikke den eneste, der skiller Alger og Svampe, men det er det Kjendetegn, ved hvilket vi bedst og næsten alene kort kan betegne de to store Underrækker af Thallo- phyter. De første levende Væsener paa Jorden vare sandsynligvis alge- lignende »Protister«, der havde et assimilerende Farvestof, eller vare Alger, fordi disse kunne assimilere af rent uorganisk Næring, og der blandt dem findes Former, som høre til de simplest byggede af alle Planter. Derfor stilles de ogsaa først i vort System. Svampe og Slimsvampe maa være optraadt senere, fordi de ere afhængige af Kulsyre assimilerende Planter. 1. Underrække. Algæ, Alger. Levevis. Algerne (midt, de fleste Bakterier) kunne selv danne deres Kulstofforbindelser ved Spaltning af Vandets eller i visse Tilfælde Luftens Kulsyre og behøve hertil Lys. De fleste leve i Vand, salt eller ferskt, men mange forekomme ogsaa paa fugtig Jord, Stene, Træernes Bark o. s. v. Naar Bakterierne midtages, forekomme ingen sikre Sapro- phyter og kun meget faa ægte Parasiter (f. Ex. Pliyllosiphon Aris ari, Mycoidea m. fl.), men man finder temmelig mange epiphytiske paa, eller endophytiske i andre Alger, Vandplanter og Dyr (f. Ex. Trichophiliis Wélkeri i Haarene af Bradypus} og adskillige Arter i symbiotisk Forhold til forskjellige Svampe (Lavarterne), til Spon- gier (f. Ex. Trentepohlia spongiophila, Struvea délicattdd), til for- skjellige Infusorier og andre lavere Dyr som Radiolarier, Hydra m. fl. (de saakaldte Zoochlorélla og Zooxantélla, som maaske delvis ere Udviklingsstadier af forskjellige grønne og brune Alger). Ernæringsorganerne. Cellerne ere hos alle Alger (naar mid- tages visse Forplantningsceller), omgivne af en Membran, som (naar Bakterierne midtages), bestaaer af ren eller omdannet Cellu- lose, undertiden med et Slimhylster eller med Indlejringer af Kalk og Kiselsyre. Cellekjernen, som hos Schizophyta er mindre differentieret, kan forekomme enkeltvis eller flere (f. Ex. hos