Den Systematiske Botanik
Forfatter: Eug. Warming
År: 1891
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 560
UDK: 582
3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.
Med 609 i texten indtrykte afbildninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Algæ.
5
bygges paa Form-, Udviklings- og Forplantningsforhold, og i denne Hen-
seende maa Bakterierne betragtes som de blaagrønne Algers nære Slægt-
ninge. Derimod danne alle som »Svampe« betegnede Thallophyter (altsaa
med Udelukkelse af Slimsvampene) en nogenlunde sammenhængende Ud-
viklingsrække, der kun i de laveste Former (Phycomyceterne) er beslægtet
med Algerne og gjennem dem formodentlig har taget sit Udspring fra
Algerne; de højere Svampe have da udviklet sig selvstændig videre fra
denne Begyndelse. Hin Forskjel i Farve er altsaa ikke den eneste, der
skiller Alger og Svampe, men det er det Kjendetegn, ved hvilket vi bedst
og næsten alene kort kan betegne de to store Underrækker af Thallo-
phyter.
De første levende Væsener paa Jorden vare sandsynligvis alge-
lignende »Protister«, der havde et assimilerende Farvestof, eller vare Alger,
fordi disse kunne assimilere af rent uorganisk Næring, og der blandt dem
findes Former, som høre til de simplest byggede af alle Planter. Derfor
stilles de ogsaa først i vort System. Svampe og Slimsvampe maa være
optraadt senere, fordi de ere afhængige af Kulsyre assimilerende Planter.
1. Underrække. Algæ, Alger.
Levevis. Algerne (midt, de fleste Bakterier) kunne selv
danne deres Kulstofforbindelser ved Spaltning af Vandets eller i
visse Tilfælde Luftens Kulsyre og behøve hertil Lys. De fleste
leve i Vand, salt eller ferskt, men mange forekomme ogsaa paa
fugtig Jord, Stene, Træernes Bark o. s. v.
Naar Bakterierne midtages, forekomme ingen sikre Sapro-
phyter og kun meget faa ægte Parasiter (f. Ex. Pliyllosiphon Aris ari,
Mycoidea m. fl.), men man finder temmelig mange epiphytiske paa,
eller endophytiske i andre Alger, Vandplanter og Dyr (f. Ex.
Trichophiliis Wélkeri i Haarene af Bradypus} og adskillige Arter
i symbiotisk Forhold til forskjellige Svampe (Lavarterne), til Spon-
gier (f. Ex. Trentepohlia spongiophila, Struvea délicattdd), til for-
skjellige Infusorier og andre lavere Dyr som Radiolarier, Hydra
m. fl. (de saakaldte Zoochlorélla og Zooxantélla, som maaske delvis
ere Udviklingsstadier af forskjellige grønne og brune Alger).
Ernæringsorganerne. Cellerne ere hos alle Alger (naar mid-
tages visse Forplantningsceller), omgivne af en Membran, som
(naar Bakterierne midtages), bestaaer af ren eller omdannet Cellu-
lose, undertiden med et Slimhylster eller med Indlejringer af Kalk
og Kiselsyre. Cellekjernen, som hos Schizophyta er mindre
differentieret, kan forekomme enkeltvis eller flere (f. Ex. hos