Den Systematiske Botanik

Forfatter: Eug. Warming

År: 1891

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 560

UDK: 582

3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.

Med 609 i texten indtrykte afbildninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 568 Forrige Næste
6 Algæ. Hydrodictyon, Siphoneæ) i hver Celle. Naar undtages de fleste Bakterier, forekomme Farvestoffer (af hvilke Chiorophyl eller Modificationer af dette altid synes at findes), som enten gjennemtrænge hele det udenfor Cellekjernen værende Cytoplasma, som hos de fleste farvede Schizophyta, eller ere bundne til be- stemte, forskjelligt formede Protoplasmadele (Chromatophorer). Individet bestaaer næsten altid i et vist Udviklingsstadium af kim een eneste Celle; ved dennes Deling kan opstaa flercellede Individer, eller dersom Døttrecellerne adskilles umiddelbart efter Delingen, som hos mange af de simpleste Former, vil Individet under sit hele Liv bestaa kim af een eneste Celle (1-cellede Alger). Hos de flercellede Individer kunne Cellerne være mere eller mindre fast forbundne, og alle Individets Celler kunne være ensartede, eller der kan finde en Arbejdsdeling Sted saaledes, at visse Celler overtage bestemte Funktioner og uddannes i Overensstemmelse dermed; det samme kan ogsaa ske med Celleafsnittene hos de store, encellede og mangekjernede Alger. Hos de fleste Alger høre Cellerne til den parenchymatiske Form, som dog under Tilvæxten ofte kan blive temmelig lang- strakt; desuden forekommer hos mange (især Fucoideer og Flori- deer) Hyp li er o: meget lange, oftest forgrenede Traade, som enten ere dannede af 1 eneste Celle eller hyppigere af en Celle- række, og som have udpræget Spidsevæxt. Saavel de paren- chymatiske Celler som Hypherne kunne hos de højere Alger (især hos visse Fucoideer og Florideer) være videre differentierede, saa at de danne bestemte aiiatomisk-physiologiske Vævsystemer: As- similations-, Lednings-, Magasinerings- og mekaniske Systemer. Med Hensyn til den ydre Form kan Thailus være uden Differentiering som hos mange encellede eller hos lavt staaende, flercellede Alger, der da enten ere lige udviklede i alle Rummets Retninger (f. Ex. Pleurococcus, 19) eller danne Flader (f. Ex. Merismo- pedium) eller Traade (f. Ex. Oscillaria, 55). Det første Skridt til Differentiering fremtræder som Forskj el mellem Spids og Basis (f. Ex. Rivularia, Porphyra)-, men Arbejdsdelingen kan gaa videre, saa der fremtræder Forskjel mellem neutrale og propagative Celler (f. Ex. Oedogonium, 26), der dannes Haar og Hæfteorganer (Rhizoider og Hapterer), der biologisk tjene som Rødder, samt hos visse hojtstaaende Former indenfor forskjellige Afdelinger endog Blade (f. Ex. Caulerpa [31], Characeæ [33], Sargassum [51], mange Flori- deeij.