Den Systematiske Botanik

Algæ. 7 Den neutrale Formering foregaaer i mange Tilfælde simpelthen ved Tvedeling og mere eller mindre fuldstændig Adskillelse af Delingsprodukterne (Diatomaceer, Desmidiaceer [8], mange Spalte- planter o. s. v.), eller ved løsrevne Dele af Løvet (f. Ex. Caulerpa, Ulva lactuca m. fl.) eller ved særskilte fra Løvet frigjorte For- meringsceller, som kunne være ubevægelige eller bevægelige. De ubevægelige Formeringsceller kunne enten være membranløse (Tetrasporerne hos Florideerne), eller iiiembraiiklædte, og i det sidste Tilfælde kunne de dannes direkte af de vegetative Celler i Almindelighed ved Fortykkelse af dennes Væg (Akineter), eller først efter en Celleforyngelse (A pi an o sporer). Akineterne kunne enten bestaa af enkelte Celler eller flere sammenhængende (Syli- ft ki net er), saaledes som de saakaldte Hormogonier hos Myx- ophyceæ. Saavel Akineter som Apianosporer kunne enten spire umiddelbart, eller være Hvileceller, som under Omstændigheder først spire efter en Hvileperiode De bevægelige neutrale Formeringsceller ere kugle-, æg- eller pæreformede, nøgne, i andre Celler (Zoosporan- gl er) opstaaede Sværmesporer (Zoosporer; af: fro?, levende), som bevæge sig selv i Vandet ved Cilier, eller ogsaa Pliyto- Amøber, som mangle Cilier, men krybe paa et Underlag ved Pseudopodier. Cilierne, som dannes af Protoplasmaet (men hos Bak- terierne derimod af Membranen) sidde for det meste paa den under Bevægelsen forreste, spidsere og farveløse Ende, og findes i et Antal af 1, 2 [IB] eller 4; hos Brunalgerne ere begge Cilierne fæstede paa den ene Side [Fig. 44]; sjelden sidde de i en Krans om Forenden (Oedogonium [2 a] og Derbesia), eller to og to sammen i et meget stort Antal fordelte over en større Del eller hele Kroppen (Vaucheria). De kunne være udstyrede, foruden med 1 eller flere Cellekjerner (Vaucheria), ogsaa med en rød »Øjeplet« og Vacuoler, som undertiden ere pulserende o: forsvinde og komme tilsyne med bestemte Mellemrum. Sværmesporerne bevæge sig under Omdrejning af deres Længdeaxe i Vandet i uregel- mæssige Baner, og tilsyneladende aldeles vilkaarligt, men samle sig paa Vandets Overflade i store Stimer, enten paa Grund af Afhængighed af Lyset, eller drevne af Varmestrømninger i Vandet, eller tillokkede af noget passende koncentreret Nærings- emne. Sværmesporerne spire og danne hver en ny Plante, idet de ophøre med Bevægelsen, omgive sig med en Cellehincle, voxe ud og dele sig; i 2 b sees to- i Spiring og i Begreb med at sætte