Den Systematiske Botanik

Forfatter: Eug. Warming

År: 1891

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 3

Sider: 560

UDK: 582

3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.

Med 609 i texten indtrykte afbildninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 568 Forrige Næste
Protobasidiomycotes. 119 legemet. — Exidia har geléagtig't Frugtlegeme, som hos de større Former er bilateralt, saa at kun den opadvendte Side bærer Hymenium; Basidie- sporerne nyreformede; Knopcellerne, der alene optræde paa det unge My- celium, ere stærkt krummede. E. glandulosa har den nedadrettede, golde Side af det sorte Frugtlegeme besat med fløjlsagtige Papiller. E. albida danner en hvid, gjennemskinnelig Skorpe paa dode Trægrene. — Tremella har Hymeniet udbredt over hele Frugtlegemet; Basidiesporer ægformede, Knopceller rundagtige, optrædende paa selve Frugtlegemet eller de udvikle sig alene ved gjæragtig Spiring af Basidiesporer. T. mesenterica med uregelmæssig- foldet, tommebredt, bævrende, orangefarvet Frugtlegeme. T. lutescens [120] med lysegult Frugtlegeme. — Tremellodon gelatinosus med temmelig’ stort , geléagtigt, hvidt Frugtlegeme, som er halvkredsfonnet, siddende eller med randstillet Stok, paa Undersiden besat med nedad- vendte Pigge, som ere beklædte med Hymeniet; den har tidligere været henregnet til Hydnum, men Basidierne ere ganske som hos Tremella. 6. Fam. Dacryomycetaceæ. Frugtlegemet geléagtigt eller brusket, af forskj ellig Form hos de forskj ellige Slægter, med Hy- meniet enten paa hele Overfladen eller paa en begrænset Del af samme. Basidierne langstrakt kølleformede, i Spidsen gaffelformet kløvede i to lange, tilspidsede Grene, som hver bærer en forholdsvis stor Basicliespore; disse deles sædvanlig før Spiringen i flere Rum. Det unge Mycelium udvikler smaa Knopceller [121]. Dacryomyces har et pudeformet, foldet Frug-tlegeme, der bryder frem af dødt Ved og er paa hele Overfladen beklædt med Hymenium. D. deliquescens er hyppig' paa Plankeværker osv.; Frugtlegemer dels gule, med Basidiesporer, dels røde, som bestaa af Hypher, der udvikle sig til Oidiekjeder. — Guepinia har et brusket, bægerformet Frugtlegeme, som kun har Hymenium paa den hule Side. — Calocera har et seigt, brusket Frugtlegeme, som er opret, langstrakt kølleformet eller noget grenet (ligner Clavaria), foroven beklædt med Hymenium. C. viscosa har et flere Tommer hojt, gjentagen gaffeldelt, klæbrigt Frugtlegeme; paa gamle Naaletræstød. — Dacrymitra har et brusket, stilket Frugtlegeme, med en tyk, foldet Kølle, af Lighed med en lille Morkel. 2. Underklasse. Autobasidiomycetes. Basidierne udelte, kølleformede, med 4 (sjeldnere 6 eller 2) i Spidsen stillede Sterigmer og Basidiesporer [97], Frugtlegemer hyppigst store, dels gymnokarpe, dels angiokarpe, hvorefter Under- klassen deles i Ordener. 1. Orden. Hymenomycetes. En meget artrig Orden (over 8000 Arter ere beskrevne), hvortil særlig alle saakaldte »Paddehatte« høre. Myceliet er i