Den Systematiske Botanik

120 Hymenomycetes. Regelen farveløst, hyppig fleraarigt, bestaaer af et spindelvævs- agtigt, stærkt forgrenet Væv, som er udbredt i Muldjord og raad- nende Ved. Kun et forholdsvis ringe Antal er snyltende. Hypherne have i Regelen Øskenceller, og hos mange Arter voxe Hypherne sammen til tyndere eller tykkere Strenge, til Rhizomorpher [133] og Sklerotier med farvet, pseudoparencliymatisk Barklag. Frugt- legemerne ere af højst forskjellig Form, hyppigst kjødfulde, hurtig' forgængelige, sjeldnere læderagtige eller korkagtige, i sidste Til- fælde ofte fleraarige. Hymeniet er frit beliggende paa Overfladen af det fuldt udviklede Frugtlegeme; fra dettes nedre Del (»Stokken«) udsendes ofte tætte Hyphebundter, »Rhizoider«, der fungere som Rodhaar, trænge ned i Underlaget og bidrage til at optage Næringen til det hurtig voxende Frugtlegeme. Hos de simplest byggede udvikles Hymeniet eller Basidierne umiddelbart af Myceliet (f. Ex. Exobasidium); paa et højere Trin staa saadanne, som mellem Myceliet og Hymeniet have et særeget Hyphevæv, et Stroma, der er skorpeformet, kølleformet, koralformet osv., og i Regelen beklædt med Hymeniet paa den største Del af den frie og jevne Overflade; hos de højest udviklede Former findes endelig mellem Stroma og Hymenium indskudt et nyt Lag, Hymen o pli o rum, der optræder paa den nedadrettede Side i Form af Vorter, Pigge, Rør, Folder eller Skiver. Mellem Basidierne i Hymeniet findes ofte Safttraade (Cystider). Basidiernes Cellekjerner dele sig i 4, som hver vandrer op gjemiem eet af Sterigmerne ind i den unge Basidiespore. Sporerne ere altid enkelte, men have for- skj ellige Former og Farver. Hos Hytnenomyceterne kjender man hidtil kun faa Exempler paa Konidier. Hyppigere optræde Clilamydo- sporer, især i Form af Oidiekjeder. Hos nogle Arter forvandler hele Myceliet sig ofte til saadanne Oidiekjeder (f. Ex. Ptychogaster). Af nogle Former kjendes kun disse Oidier, der formere sig i endeløse Rækker, uden at frembringe den fuld- komne Form med Basidier. Mælkeskinimel, Oidium lactis [122], der op- træder bestandig i sur Mælk og Ost, er en saadan ufuldstændig udviklet Form; den kan frembringe en svag Alkoholgjæring i sukkerholdige Vædsker. Trøskesvampen, O. albicans, optræder som hvide Skorper paa Slimhinder i Mundhulen hos Børn. Flere lignende Oidium-Former optræde parasitisk paa Hud og Haar af Mennesker og fremkalde Hudsygdomme, saasom Skurvsvampen, O. Schoenleinii^ og Ringormsvampen, O, tonsurans. 1. Fam. Tomentellaceæ. Hertil hore de simplest byggede Hymenomyceter, idet Basidierne udgaa umiddelbart fra Myceliet, uden sammenhængende Hymenium, Stroma og Hymenophor. Foruden