Den Systematiske Botanik
Forfatter: Eug. Warming
År: 1891
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 560
UDK: 582
3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.
Med 609 i texten indtrykte afbildninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
120
Hymenomycetes.
Regelen farveløst, hyppig fleraarigt, bestaaer af et spindelvævs-
agtigt, stærkt forgrenet Væv, som er udbredt i Muldjord og raad-
nende Ved. Kun et forholdsvis ringe Antal er snyltende. Hypherne
have i Regelen Øskenceller, og hos mange Arter voxe Hypherne
sammen til tyndere eller tykkere Strenge, til Rhizomorpher [133]
og Sklerotier med farvet, pseudoparencliymatisk Barklag. Frugt-
legemerne ere af højst forskjellig Form, hyppigst kjødfulde, hurtig'
forgængelige, sjeldnere læderagtige eller korkagtige, i sidste Til-
fælde ofte fleraarige. Hymeniet er frit beliggende paa Overfladen
af det fuldt udviklede Frugtlegeme; fra dettes nedre Del (»Stokken«)
udsendes ofte tætte Hyphebundter, »Rhizoider«, der fungere som
Rodhaar, trænge ned i Underlaget og bidrage til at optage Næringen
til det hurtig voxende Frugtlegeme. Hos de simplest byggede
udvikles Hymeniet eller Basidierne umiddelbart af Myceliet (f. Ex.
Exobasidium); paa et højere Trin staa saadanne, som mellem
Myceliet og Hymeniet have et særeget Hyphevæv, et Stroma,
der er skorpeformet, kølleformet, koralformet osv., og i Regelen
beklædt med Hymeniet paa den største Del af den frie og jevne
Overflade; hos de højest udviklede Former findes endelig mellem
Stroma og Hymenium indskudt et nyt Lag, Hymen o pli o rum,
der optræder paa den nedadrettede Side i Form af Vorter, Pigge,
Rør, Folder eller Skiver. Mellem Basidierne i Hymeniet findes
ofte Safttraade (Cystider). Basidiernes Cellekjerner dele sig i 4,
som hver vandrer op gjemiem eet af Sterigmerne ind i den
unge Basidiespore. Sporerne ere altid enkelte, men have for-
skj ellige Former og Farver. Hos Hytnenomyceterne kjender man
hidtil kun faa Exempler paa Konidier. Hyppigere optræde Clilamydo-
sporer, især i Form af Oidiekjeder.
Hos nogle Arter forvandler hele Myceliet sig ofte til saadanne
Oidiekjeder (f. Ex. Ptychogaster). Af nogle Former kjendes kun disse
Oidier, der formere sig i endeløse Rækker, uden at frembringe den fuld-
komne Form med Basidier. Mælkeskinimel, Oidium lactis [122], der op-
træder bestandig i sur Mælk og Ost, er en saadan ufuldstændig udviklet
Form; den kan frembringe en svag Alkoholgjæring i sukkerholdige Vædsker.
Trøskesvampen, O. albicans, optræder som hvide Skorper paa Slimhinder i
Mundhulen hos Børn. Flere lignende Oidium-Former optræde parasitisk
paa Hud og Haar af Mennesker og fremkalde Hudsygdomme, saasom
Skurvsvampen, O. Schoenleinii^ og Ringormsvampen, O, tonsurans.
1. Fam. Tomentellaceæ. Hertil hore de simplest byggede
Hymenomyceter, idet Basidierne udgaa umiddelbart fra Myceliet,
uden sammenhængende Hymenium, Stroma og Hymenophor. Foruden