Den Systematiske Botanik
Forfatter: Eug. Warming
År: 1891
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 3
Sider: 560
UDK: 582
3dje delvis omarbejdede og helt igjennem reviderede udgave.
Med 609 i texten indtrykte afbildninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
138
Gymnoasci.
i Spidsen, og idet den derpaa elastisk trækkes sammen, udsprøjtes
Sporerne. I andre Tilfælde svulmer Sporesækkens Væg op til en
Gelé, der bulner ud af Frugtlegemet, medførende Sporerne.
Hos de laveste Former (Gymnoasci) opstaa Sporesækkene
umiddelbart af Myceliet, uden at der dannes noget egentligt Frugt-
legeme. Hos de øvrige dannes Frugtlegemer, som kunne være
mere eller mindre lukkede eller aabne, angiokarpe (de kaldes da
Sporehuse) eller gymnokarpe.
Myceliets Hypher ere hos nogle frie, hos andre sammen-
voxede paa forskjellige Maader. Hos nogle dannes Hvilemycelier
i Form af Sklerotier [160, 169].
Vegetativ Formering ved Knopceller, dels fritstillede Konidier,
dels Pyknokonidier, kjendes hos mange; af nogle Arter kjendes
endog' blot dette Stadium og ingen Sæksporer. Baade Sporehusene
og Knopcellerne kunne udgaa enten umiddelbart fra Myceliet eller
de bæres af et Stroma [157, 160, 162].
En Del af de almindeligste »Skimmelsvampe«, der tid-
ligere opstilledes som egne Slægter og Arter, liave vist sig at være
de knopcelledamiende Stadier af Ascomyceter, f.Ex. Penicillium [152],
Aspergillus [150], Botrytis [167]. Naar som hos disse Knopcellerne
dannes i Kjeder, ere de i hver Kjede desto yngre, jo længere de
ere fjernede fra den øvre Ende; her finder de ældste, som efter-
liaanden løsrives og føres bort af Luftstrømningerne; paa Grund af
deres Lidenhed og Lethed svæve Knopcellerne om i næsten al
Luft, og disse Svampe indfinde sig derfor overalt paa hele Jorden,
hvor der er gunstige Betingelser for deres Trivsel.
Af Ascomyceter er der beskrevet over 11000 Arter. De
kunne henføres til følgende 5 Ordener.
1. Orden. Gymnoasci.
Denne Orden karakteriseres ved Mangel af det hos de
øvrige Ordener optrædende, aabne eller lukkede Hylster, saa at
der ikke dannes noget Frugtlegeme, men Sporesække opstaa enten
ganske frit eller de danne et hymenieagtigt Lag, der udgaaer
direkte fra Myceliet; kun hos nogle af de fuldkomneste Former
(f. Ex. Ctenomyces) findes et ufuldkomment Hylster, bestaaende af
et løst Hyphevæv.
1. Fam. Saccharomycetes, Gjærsvampe. Til Gjærsvampe i
videre Forstand henhøre alle gjæringvækkende Organismer, altsaa