Gymnoasci.
139
ogsaa Bakterier, Brandsvampe, visse Skimmelsvampe 111. fl.; i
snevrere Forstand forstaaes derved en bestemt Gruppe med egen
Celledannelse og Sporedannelse, der vistnok maa opfattes som
m e g e t r e d u c e r e d e A s c o ni y c e t e r, og af hvilke de fleste i sukker-
holdige Vædsker kunne fremkalde Alkoholdannelse. G-jærsvampene
formere sig hovedsagelig ved Knopskydning, idet Væggen
143. 01 gjærsvamp (Saccharcmijces cerevisiæ); Fig. a-b, 400 Gange forstørret;
c-f, 750 Gange forstørret; c, en Celle i Sporedannelse; d, en Celle med 4 modne
Sporer; e, Sporerne frigjorte ved Cellevæggens Opløsning; f. 3 spirende Sporer;
g, mycelieagtige Traade (1000 G. forst.), eller Em. Chr. Hansen.
voxer ud paa et eller flere Steder til smaa, vorteformede Udpos-
ninger, der efterhaanden blive større og tilsidst, efter at være ud-
voxne, skille sig fra Modercellen som selvstændige Celler med
rundtorn lukket Væg [143]. Naar Formeringen foregaaer saa rask,
at Døttrecellerne selv skyde Knopper, før de have skilt sig fra
Moderen, fremkomme perlesnorlignende Cellekjeder, som efter Om-