Den Systematiske Botanik

140 Gymnoasci. 144. Saccharomyces Mycoderma. stændigheclerne ere enkelte eller forgrenede. Ved indskrænket Tilførsel af Næring, ved rigelig Adgang af Luft og ved en passende Varme opstaaer endogene Sporer; i Cellernes Protoplasma opstaaer der nemlig da 2—4, sjelden flere, kuglerunde Masser [143, c, d, e], som omgive sig med en tyk Væg og kunne udholde flere Maaneders Indtørring; naar de spire, danne de nye Celler ved Knopskydning [143, f], efter at den omsluttende Modercellevæg er tilintetgjort. De fleste Gj ærsvampe fremkalde Alkoholgjæring i sukkerholdige Vædsker. De nyere Undersøgelser og Opdagelser angaaende Gjær- svampene skyldes især Em. C hr. Hansen (Carlsberg-Laboratoriet), som blandt andet har paavist, at Saccharomyceterne foruden de omtalte Cellekjeder ogsaa ere i Stand til at frembringe et typisk, leddet Mycelium [143, g], hvorved de blive mindre afvigende fra andre Mycomyceter, end man tidligere antog, og hvorved den Usikkerhed, der hidtil har hersket med Hensyn til deres Plads i Systemet, i det væsentlige er bleven hævet. Den vigtigste Gjærsvamp er 01 g j ærsvampen (Saccharo- myces cerevisiæ), hvis Celler ere ellipsoidiske, ægformede eller kuglerunde [143]. Den er en i Aartusinder af Menneskene kulti- veret Plante; den tilsættes til det sukkerholdige Udtræk (»Urt«) og fremkalder der Alkoholdannelse (01) og Kulsyreudvikling. O v e r g j æ r [ 143 a], der dannes ved Brygning af almindeligt 01 ved høje Temperaturer, har Celle- kjeder; Undergjæren [143 b], der dannes ved den bayerske Ølbrygning, bestaaer mere af enlige eller parvis for- bundne, kuglerunde Celler. Baacle denne og de følgende^ Gjærsvampe indeslutte iøvrigt efter Hansens Undersøgelser flere Arter og Racer. V i n g j æ r s v a m p e n (Saccharomyces éllipsoideus) fremkalder Vindannelse i den af Druerne udpersede Saft; der findes altid vikle Gjærceller voxende paa Druerne, saa at en Tilsætning af dem til Mosten ikke behøves. Mange andre »vilde« Gjærceller optræde i Bryggerierne blandede mellem de kultiverede og foraarsage anden Smag m. m. af Øllet (Ä Pastorianus o. fl.). S. Ludwigii, som f. Ex. findes i den »Malt«) • I e■ /“"-o; % g;