Den Systematiske Botanik

Gymnoasci. 141 slimede Udflocl af Egetræer, udvikler ved Dyrkning et meget rigeligt Mycelium. 5. apiculatum, som bestaaer af citronformede Celler, er meget hyppig paa alleliaande søde Frugter. S. Myco- derma har cylindriske, ofte kjedeformig forenede Celler [144]; den danner en hvidgraa Hinde (»fleur de vin«. »Kahmhaut«) paa Vin, 01, Frugtsaft o. a., der henstaaer i aabne eller ikke helt fyldte Flasker; den skal kunne virke som Forraadnelsessvamp og ilte den Vædske, hvori den findes, men kan ikke fremkalde Alkoliol- gjæring i sukkerholdige Vædsker. Det er iøvrigt usikkert, om clen er en ægte Saccharomyces. 2. Fam. Taphrinaceæ. Ægte Snyltesvampe paa Løvtræer, sjeldnere paa Urter. Myceliet er hos nogle Arter, f. Ex. Taphrina 145. Taphrina Pruni. A, af et Snit gjennem en Blommepung; a, umodne, b, modne Sporesække; c, deres Stilkceller; d, Overhudceller; e, Svampehypher. B, spirende Spore. (GOO G forst.). 146. Taphrina betulina. a, Sporesække, fvldte med Konidier. b, spirende Sporer. (600 G. forst.) Pruni, udbredt intercellnlært i Værtplantens Grene, hvor det overvintre?, medens det hos andre Arter, f. Ex. T. betulina, alene optræder subcuticulært i de yngste Grene og i Bladene. Den frugtbare Del af Myceliet udbreder sig næsten stedse som et Lag- mellem Epidemis og Cuticula, og det omdannes her til de valse- formede, pallisadestillede Sporesække. I hver af disse udvikles 8 runde Sporer, som dels spire paa normal Maade med en Spire- traad, dels og hyppigst ved gjæragtig Spiring [145, B], hvorved opstaaer en Mængde smaa Konidier, hvilket hos mange Arter regelmæssigt finder Sted allerede i Sporesækken. Ved Spiring i sukkerholdig Vædske fremkalde de en svag Alkoholgjæring. De fremkalde karakteristiske Hypertrophier af Værtplanten, saasom