Den Systematiske Botanik

142 Perisporieæ. »Blommepunge«, »Hexekoste«, buglede Blade m. m. De fleste Arter ere knyttede til Rakletræer og Stenfrugtfamilien. Taphnna Pruni [145] snylter i Frugtknuden af forskjellige Prunus- Arter og fremkalder de under Navn af Blommepunge bekjendte Legemer. Disse ere meget længere end den normale Frugt og uregelmæssig krum- mede, sanimentrykkede og rynkede; tillige ere de beklædte med et fint, fløjlsagtigt Overtræk, naar de ere fuldstændig udviklede, hvilket hidrører fra de talrige, fremstaaende Sporesække. Blommepungen er altid hul, uden »Sten«, skrumper tilsidst ind og falder af. Myceliet lever i Træets Ved, især i Blodbasten, og kan forfølges ned selv i toaarige Grene; der- for kommer Sygdommen igjen Aar efter Aar paa det een Gang angrebne fræ. — 1. betulina [146] frembringer de bekjendte tætte Grenpurrer »Hexekoste« paa Birk, og andre Arter foraarsage lig’nende hos Avnbøg, Hvidel, Kræge og Kirsebærtræer. — T. amentorum [147] fremkalder tunge- 147. Taphrina amentorum paa Ellekogler (nat. St.). formede Udvæxter paa Ellekogler. — Andre Arter frembringe Bugler paa Bladene af Fersken, Pære, Hvidtjørn og Poppel. 3. Fam. Gymnoasceæ. En lille Familie af smaa Raadsvampe. De have enten helt isolerede eller nøgleformig sammenhobede Sporesække; i sidste Tilfælde omgives de af et løst Mycelievæv. Gymnoascus Reessii voxer paa Gjodning, hvor den danner gule, 1 Mm. store Hobe, hvis første Begyndelse bestaaer i to Hypher, hvoraf den ene vikler sig skrueformet om den anden, hvilket af Nog’le er tydet som en Befrugtning’. Ctenomyces serratus voxer paa henraadnende Fuglefjer og Uld. Sporesækhobene ere indhyllede i et lost Væv af ejendommelige, kortleddede Hypher, med een- sidige, kloformede Grene, hvorved de faae Lighed med et Savblad, 2. Orden. Perisporieæ. I Modsætning til forrige Orden har denne et Frugtlegeme, idet Sporesækkene ere indesluttede i et Hylster (Perithecium),