Den Systematiske Botanik

Perisporieæ. 147 Skimmelsvamp, Vandkandeskimmel (Aspergillus) [150], saaledes kaldt, fordi de talrige Kjeder af knopcelledannende Traade ud- straale til alle Sider fra Stilkens næsten kugleformede Ende. De smaa gule eller brune Sporehuse optræde hyppigt paa slet tørrede Planter i Herbarier. Nogle Arter (f. Ex. E. fumigatum) ere pathogene og fremkalde Mykoser hos varmblodige Dyr. Penicillium glaucum (Penselskimmel) [152, 153] er den aller- hyppigste af »Skimmelsvampe«; dens Mycelium optræder paa næsten alle organiske Æmner, der faae Lov at henstaa nrørte, og dækker dem snart med en lav, tæt, blaagrøn Skov af knopcelle- clannende Traade. Disse dele sig kandelaberformig i Spidsen; 153. Penicillium glaucum. a, fra en Mycelietraad udspringe to skruesnoede Celler; af den ene (Askogon) udvikles Sporesækkene (630 G. forst.), b, et videre fremskredet Udviklingstrin i Dannelsen af Frugtlegemet. Det udvoxed’e Askogon sees omgivet af golde Traade (630 G. forst), c, ungt Frugtlegeme i Gjennemsnit. De kraftigste Traade i Midten ere de Sporesæk-dannende Hypher; de ere omgivne af de nu tæt sammenvævede og tildels et Pseudoparenchym dannende, golde Hypher (300 G. forst), d, en Række Sporesække med Sporer, e, 4 Ascus-Sporer, sete fra Siden (800 G. forst.), f, spirende Ascus-Sporer (800 G. forst.). Grenene ende med flaskeformede »Sterigmer«, der afsnøre Knop- cellerne. Frugtlegemerne, der i Farve og Størrelse ligne et Sand- korn, har man hidtil kun faaet til Udvikling i yppige Kulturer under indskrænket Tilgang at Luftens Ilt. Ogsaa her er Befrugt- ningen iagttagen [153], 3. Fam. Tuberaceæ, Trøffelsvampe. De herhen hørende Svampe leve helt og holdent under Jorden og have et forholds- vis stort, knoldformet Frugtlegeme og et traadformet My celium, som tildels snylter paa Rødderne af de især træagtige Planter, i hvis Nærhed Svampene voxe (Mylcorhiza). Frugtlegemet er indvendig delt i en Mængde uregelmæssig bugtede Kamre og 10*