Den Systematiske Botanik

148 Pyrenomycetes. Gange [154, a], hvis Vægge beklædes af Sporelejet. Sporerne, der ere £aa i hver Sæk [154, b], blive frigjorte ved Frugtlegemets Forraadning. Konidier kjendes ikke. Tuber melanosporum, brumale, cestivum o. a. Arter ere spiselige. Terfezia leonis og Choeromyces mæandriformis (som ogsaa er funden i Dan- mark) ligeledes. Trøflerne leve altid i lyse Skove, og de forsvinde med 154. Tuber melanosporum. a, et Frugtlegeme i naturl. St.; et Stykke er afskaaret, for at det Indres Tegning kan sees. b, en Sporesæk. Skoven, naar den omliugges ; Frankrig1 og Italien avle de fleste og bedste Trøfler, der opsøges af Svin eller dresserede Hunde. Hos Elaphomyces (Hjortetrøflen) har Frugtlegemet et haardt eller korkagtigt Yderlag og er uspiseligt; af denne kjendes indenlandske Arter. E. granulatus snylter paa Fyrrerødder. 3. Orden. Pyrenomycetes, Kjernesvampe. Sporelejet ligger indesluttet i smaa, for det blotte Øje almindelig punktformede Frugtlegemer, Perithecier, som have Krukke- eller Flaskeform og en snever Munding, gjennem hvilken Sporerne kunne udkastes [155, b]. Hos den samme Art findes ofte forskj ellige Slags Formeringsorganer (Knopceller, Pyknider, Perithecier), som følge efter hverandre i en bestemt Rækkefølge; ofte have de forskjellige Stadier af Svampens Udvikling et saa forskjelligt Udseende, at de tidligere bleve henførte til helt for- skjellige Slægter. Et Exempel herpaa viser Meldrøjersvampen. De kunne henføres til følgende 4 Familier. 1. Fam. Sphæriaceæ. En paa Arter overordentlig rig Familie. Sporehusene ere sorte, med en kulagtig, stiv og sprød, sjeldnere hindeagtig Væg; de udgaa enten umiddelbart fra Myce- liet eller de bæres af et Stroma, som er haardt og fast, udvendig