Den Systematiske Botanik

Discomycetes. 155 4. Orden. Discomycetes, Skivesvampe. Frugtlegemet, Apotheciet, er ved Modenheden aabent, idet Sporelejet ligger frit paa Overfladen, enten fra Begyndelsen eller saaledes, at det først er lukket og bærer Sporelejet paa Inder- siden af den senere bæger- eller skiveformede Flade. Frugtlegemerne ere sædvanlig voxagtige eller kjødfulde, undertiden geléagtige eller læderagtige, og temmelig hurtig forgængelige. Formen er meget variabel, skaal- eller bægerformet, med eller uden Stilk, undertiden kølleformet, hvorved de faae stor habituel Lighed med Clavarier (f. Ex. Geoglossum), eller de faae Lighed med Paddehatte (f. Ex. 164 165 a 166 b 164. Hypoderma nervisequium. a, to Naale af Ædelgran, sete fra Oversiden, med Pyknider. b, en Naal, seet fra Undersiden, med Sporehuse, c, en Sporesæk med Sporer (500 G. forst.). 165. Tre Naale af Rødgran med Hypoderma macrosporum. a, Undersiden af Naalene med Frugtlegemer; b, en Naal fra Oversiden med Pyknider (omtr. x 2). 166. Lophodermium Pinastri. a, Naale af Fyrren (Pinus silvestris) besatte med Frugtlegemer (nat. St.). b, to Paraphyser og en Sporesæk med klare, traad- formede Sporer. Helvella). De have, i Modsætning til Kjernes vampene, sædvanlig lyse, livlige Farver, og Størrelsen af Apotliecierne varierer langt mere, idet de kunne blive flere Tommer i Udstrækning. Saft- traade ere som oftest tilstede mellem Sporesækkene; de indeholde ofte Farvestof, som da giver Skiven dens ejendommelige Tone, og de have deres Oprindelse fra et helt andet Hyphesystem end Sporesækkene., ligesom ogsaa deres Udvikling gaaer forud for disse. Sporernes Form og Farve frembyder ikke saa mange